september 2018 | Sarah Lykke
  • Magazine
  • Blogs
    • Nye blogs
      • Design og indretning
      • Forældreskab
      • Foto
      • Mode
      • Træning og sundhed
    • Toplister
    • Forældreskab
    • Foto
    • Mode
    • Træning og sundhed
  • Flere
    • Design og indretning
  • Toplister
  • Opret blog
    Sarah Lykke

    Velkommen til mit lille univers.
    Jeg hedder Sarah Lykke Post Førgaard, og jeg er 26 år gammel. Jeg forsøger at balancere mellem livet som mor, min uddannelse som makeup artist, iværksætteri samt min store passion for mode og skønhed. På min blog deler jeg både mit upolerede leverpostejs-liv samt hverdags-glam når det går allerbedst. Jeg glæder mig til at tage jer med på rejsen, og dele en masse inspiration om moderskab, skønhed og mode.

    Kontakt:
    bysarahlykke@hotmail.com

    • Facebook
    • Instagram
    • Nouw
    • Pinterest
    • Snapchat
    • Twitter
    • Youtube

    Tilmeld nyhedsbrev

    Instagram @sarahlykkeforgaard

    Kategorier

    • EVENTS
    • HVERDAGS GLIMT
    • INDRETNING
    • INSPIRATION
    • MAD
    • MIN VIRKSOMHED
    • MODE
    • MODERSKAB
    • OUTFITS
    • PERSONLIG
    • REJSER
    • SHOPPING
    • SKØNHED
    • SMYKKER

    Gravid i uge 37

    30. september 2018

    Hello there.
    Der sker virkelig mange ting i øjeblikket, og jeg tænker derfor at det er lidt sjovt at dele graviditeten med jer uge for uge her til sidst. I dag har vi taget hul på uge 37, og det er næsten ikke til at forstå, at man ikke længere kan tælle ned i antal af måneder der er tilbage. Mine hormoner flyver virkelig rundt i kroppen på mig, og jeg kan godt mærke at alting bliver hårdere og hårdere at komme igennem. Jeg føler mig virkelig tung, hvilket naturligvis skyldes at vores lille ladyboss gerne snart skulle nærme sig tre kilo, og så vejer den øgede mængde af blod, fostervand, moderkage og væske i kroppen naturligvis også en del. Jeg synes det er så anstrengende at skulle svare på hvordan det går, da jeg føler mig som et kæmpe brokkehoved, der burde tage en tudekiks og komme videre. Men sandheden er desværre bare, at jeg i øjeblikket kunne skrive en roman omkring alle mine møg hamrende irriterende skavanker, som jeg har stiftet bekendskab med under min graviditet. En af de ting der virkelig har taget overhånd siden sidste uge, er mine voldsomme reaktioner og følelser. Jeg kan simpelthen græde over de mærkeligste ting (eksempelvis når køleskabet melder udsolgt af gulerødder) og jeg kan blive virkelig frustreret, irriteret eller rettere sagt hidsig, hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Det ene øjeblik kan jeg stå midt på stuegulvet og forsøge at bevæge min slaskede mommy-to-be-body og forsøge at have en fest over dagens bedste indkøb (som oftes består af en chokolade milkshake fra McDonald's) og det andet øjeblik kan jeg sidde i soveværelset og græde over min øgede kampvægt, smerterne i min krop og de nye søde baby sko vi har købt til vores lille pige. Min kæreste ligger virkelig ører til meget, og han fortjener virkelig en kæmpe medalje for hans udholdenhed. Jeg må bare erkende at jeg ikke er skide god til at være gravid, og det har altså udfordret mig på det groveste. Min neglelak ligner noget der er løgn, da den aldrig når at tørre, inden jeg er ved at tisse i bukserne. Næste gang bør jeg måske bare blive siddende mens jeg forsøger at gøre mine yderst tykke (og væskefyldte) pølsefingre en smule mere feminine. Jeg har til gengæld holdt mig langt væk fra vores badevægt siden den meldte den dårlige nyhed sidste gang. Jeg er dog stadig sikker på at de femten kilo skyldes at gulvet i lejligheden må være skævt, og naturligvis ikke mit enorme indtag af bland-selv-slik og chokolade milkshakes. Vi skal til jordemoder på onsdag, og jeg glæder mig virkelig meget da jeg har så mange ting på hjertet. Det bliver dejligt at snakke med en person, der kan rådgive mig fagligt. Det bliver også utrolig spændende at høre vægten på vores lille pige. Jeg skal naturligvis nok holde jer opdateret omkring det hele. Jeg håber i har haft en fantastisk weekend. Kram fra S.

      Synes godt om

      Kommentarer

      Make it last

      27. september 2018

      Reklame for Goodiebox

      Hello there.
      Jeg har endnu engang været så heldig at modtage månedens Goodiebox, og jeg har simpelthen glædet mig så meget til at dele indholdet med jer. Jeg har haft utrolig svært ved at vedligeholde mine beauty rutiner i graviditeten, da overskuddet og helbreddet simpelthen ikke har været til det. På søndag går vi ind i uge 37, og det er på ingen måde til at forstå, at vores lille pige kan melde sin ankomst når som helst. Sommeren har været intet mindre end fantastisk i år, og jeg tror ikke jeg er den eneste der er en smule ærgerlig over at den er ved at være forbi. Med denne måneds Goodiebox får vi lov til at holde fast i alle de skønne dufte og farver som vi ofte forbinder med sommer. Hvor skønt er det ikke lige? Sommetider ønsker man bare at gode oplevelser kan varer ved, og selvom vi hver eneste dag venter på at to bliver til tre, er det nu meget rart med lidt sommerlig selvforkælelse. Du kan for kun 169,- om måneden modtage din egen Goodiebox fyldt med skønne beauty produkter som du ikke anede, at du ikke kunne leve uden. Jeg har allerede fået mange nye favoritter, og er blevet præsenteret for brands jeg aldrig havde hørt om før. Hop ind på Goodiebox lige her og bestil din egen boks allerede i dag.

      You & Oil // Face Serum. Jeg har været rimelig længe undervejs, når det gælder at blive glad for at bruge serum. Denne har virkelig overrasket mig positivt allerede. Den indeholder olier fra gulerod, broccoli og chiafrø, hvilket giver huden den perfekte balance mellem vitamin A, C, E og fedtsyrer. Jeg bruger den før min ansigtscreme og det fungerer virkelig godt for mig.

      Nails Inc. // Neglelak. Jeg er simpelthen så vild med denne neglelak. Jeg elsker at have pæne negle, og da jeg er blevet tippet om ikke at have lange negle når vores lille pige kommer, blev jeg så glad da denne var med i månedens Goodiebox. Jeg elsker simpelthen den lyserøde farve, der netop får mig tilbage til det skønne sommervejr vi har haft i år. Jeg bruger den med en almindelig basecoat og topcoat, for at give den bedre hold og blankhed.

      Æther // Citrus Ester parfume. Jeg har været virkelig sart i forhold til forskellige dufte i min graviditet, og derfor blev jeg en smule nervøs da jeg så denne parfume. Jeg elsker til gengæld duften af citrus, da det giver en skøn friskhed til huden. Denne er meget anderledes end den traditionelle citrusduft, men virkelig fantastisk. Den er på en eller anden måde mere afdæmpet, og derfor ikke ligeså skrap i duften som andre citrusdufte kan være. Den er virkelig skøn, og skal duftes.

      Balance Me // Gradual Tanning Drops. Min gravide krop har på ingen måde været glad for solen i år, og hvis der har været et sted hvor jeg især ingen farve har fået, er det i mit ansigt. Normalt får jeg altid den flotteste sommerfarve på ingen tid, men hormonerne har virkelig styret showet i år. Med Gradual Tinning Drops kan man opbygge en smuk og naturlig sommerglød, ved blot at tilfører 1-3 dråber i sin ansigtcreme eller bodylotion. Hvor smart er det ikke lige? Jeg har endnu ikke prøvet den nok gange til at kunne se meget synlige resultater, men jeg føler jeg har fået en sundere glød i ansigtet allerede efter 2 gange.

      Urtekram // Purple Lavender Håndcreme. Jeg er simpelthen så vild med blomster, hvilket i nok allerede har bemærket på mine forskellige medier. Denne håndcreme fra Urtekram dufter fantastisk af lavendel, og beskytter hudens naturlige balance samtidig med at den giver massere af fugt. Den indeholder økologisk, æterisk lavendelolie, botaniske ekstrakter samt hyaluronsyre. Den er virkelig skøn, og hvis man kan lide den blomstrende duft, kan den varmt anbefales.

        Synes godt om

        Kommentarer

        Baby girl

        25. september 2018

        Alle items er fundet hos Zara
        1. her 2. her 3. her 4. her 5. her 6. her

        Hello there.
        Der var engang hvor mit primære fokus lå i, at dele inspirerende collager og outfits til os ladies, og jeg lover jer at der vil komme mere af den slags når min krop forhåbentlig kan passe andet end en silkepyjamas fra H&M. Selvom jeg flere gange dagligt kigger efter tøj til efter fødslen, ender jeg altid med at forelske mig i tusindvis af ting til vores lille pige. Det er nok bare noget af det der følger med, når man bliver mor. Jeg kan simpelthen ikke stå for alle de fine ting man kan få og det er ingen hemmelighed at Nora's yndlingsfarve er lyserød og rosa, så længe hendes mor får lov til at bestemme. Ovenstående items er alle fra Zara, og jeg er simpelthen så vild med hele deres kollektion til baby og børn. De har virkelig nogle fine ting til både drenge og piger, og så er priserne utrolig overkommelige i forhold til hvor høj kvaliteten er. Vi har allerede købt en del derinde, men nu faldt jeg igen over en lille samling af musthaves, som vi (nok mest jeg) ønsker os til hendes allerede skønne garderobe. Overvej lige den fine faux fur og de små lyserøde sko med guldstjerner. Jeg er fuldstændig solgt, og det er nok et spørgsmål om tid før jeg har klikket det hele hjem. Jeg prøver at begrænse mig, og det er vel næsten for tidligt at købe tøj til hun er mange måneder, haha. Nu vil jeg smide mig på sofaen (som om jeg ikke lå der i forvejen) og se en god film. Dejlig aften. Kram fra S.

          Synes godt om

          Kommentarer

          sarahlykke

          • Go to Profil
          • Go to Startsiden
          • Go to RSS
          • Go to Sitemap

          Blog på Nouw

          • Opret en konto
          • Tag produkter med Metapic
          • Flyt din blog til Nouw

          Blogs

          • Andet
          • Design og indretning
          • Forældreskab
          • Foto
          • Generelt
          • Heste og ridesport
          • Mad & opskrifter
          • Mode
          • Personligt
          • Rejser og udlang
          • Sport
          • Træning og sundhed

          Nouw

          • Magazine
          • Almindelige betingelser
          • Privacy Policy
          • Cookies
          • Kontakt os
          • Hjælp
          • Service status
          • Build: 20.7.2021 03.44