april 2019 | Sarah Lykke
  • Magazine
  • Blogs
    • Nye blogs
      • Design og indretning
      • Forældreskab
      • Foto
      • Mode
      • Træning og sundhed
    • Toplister
    • Forældreskab
    • Foto
    • Mode
    • Træning og sundhed
  • Flere
    • Design og indretning
  • Toplister
  • Opret blog
    Sarah Lykke

    Velkommen til mit lille univers.
    Jeg hedder Sarah Lykke Post Førgaard, og jeg er 26 år gammel. Jeg forsøger at balancere mellem livet som mor, min uddannelse som makeup artist, iværksætteri samt min store passion for mode og skønhed. På min blog deler jeg både mit upolerede leverpostejs-liv samt hverdags-glam når det går allerbedst. Jeg glæder mig til at tage jer med på rejsen, og dele en masse inspiration om moderskab, skønhed og mode.

    Kontakt:
    bysarahlykke@hotmail.com

    • Facebook
    • Instagram
    • Nouw
    • Pinterest
    • Snapchat
    • Twitter
    • Youtube

    Tilmeld nyhedsbrev

    Instagram @sarahlykkeforgaard

    Kategorier

    • EVENTS
    • HVERDAGS GLIMT
    • INDRETNING
    • INSPIRATION
    • MAD
    • MIN VIRKSOMHED
    • MODE
    • MODERSKAB
    • OUTFITS
    • PERSONLIG
    • REJSER
    • SHOPPING
    • SKØNHED
    • SMYKKER

    En lille pige

    30. april 2019

    Et af de største øjeblikke i vores liv

    Hello there.
    Jeg kan simpelthen ikke følge med tiden længere. For præcis et år siden skulle vi til kønsscanning for at få den glædelige nyhed. Jeg husker denne dag så tydeligt, da jeg simpelthen var ved at revne af spænding. Min bedre halvdel og jeg havde egentlig ingen preferencer i forhold til kønnet, da det allervigtigste naturligvis var et sundt helbred. Min graviditet var hård (og meget kompliceret) grundet en håndfuld komplikationer, men den blev alligevel en smule mere lyserød da scanningen viste, at vi skulle være forældre til en lille pige. Vi havde booket den første (og tidligste) tid vi overhovedet kunne få. Solen skinnede ligeså smukt som i dag, og sommeren nærmede sig med hastige skridt. Jeg var sengeliggende da jeg på daværende tidspunkt kastede op mellem otte og ti gange på en dag, og denne dag var ingen undtagelse. Jeg havde pakket tasken med mine must-haves der bestod af brækposer, alminox (der afhjælper halsbrand), solbriller, køresyg-armbånd og en eller anden form for tyggegummi der kunne afhjælpe den dårlige ånde. Man kunne på daværende tidspunkt ikke se, at jeg var gravid med mindre at man kendte mig. Jeg lagde mig op på briksen og et splitsekund efter sagde den søde jordemoder at hun allerede kunne se kønnet på vores lille baby. Jeg glemmer aldrig da hun sagde "i skal have en lille pige" og vi blev simpelthen så glade. I dette øjeblik blev alting mere klart, og vi kunne pludselig ikke forestille os at skulle have andet end en pige. Efter den glædelige nyhed ringede vi rundt til den nærmeste familie for at dele nyheden med dem. Om eftermiddagen købte vi vores første lyserøde sæt tøj, og offentliggjorde efterfølgende vores lille (læs: kæmpe store) hemmelighed med alle. Selvom min graviditet var pisse hamrende hård gav alting mening da vi pludselig kunne identificere os med vores lille menneske inde i maven. Det er næsten ikke til at forså, at et år allerede er fløjet afsted, og på søndag fylder jordens (og vores) dejligste datter et helt halvt år. Vi nyder hver eneste dag i fulde drag, og jeg er simpelthen så lykkelig og taknemmelig for, at have skabt min egen lille familie med manden i mit liv. I ønskes en dejlig dag. Kram fra S.

      Synes godt om

      Kommentarer

      Ugen der gik #12

      24. april 2019

      Hello there.
      Jeg håber at i har haft den dejligste påske, og at i har haft mulighed for at nyde det skønne solskins-vejr. Den forrige uge har for mit (og min lille families) vedkommende været ganske turbulent. Min kalender har været proppet (mere end hvad godt er) og det har jeg naturligvis også måtte betale prisen for. Det har været en hård (og begivenhedsrig) uge.

      Mandag.
      I mandags startede vi morgenen hos vores læge da Nora skulle vaccineres (for anden gang) og vejes. Jeg var enormt spændt på vægten efter vores besøg hos sundhedsplejersken, og heldigvis kunne hun konstatere at hun havde taget 300 gram på. Jeg tror desværre aldrig jeg kommer til at kunne håndtere det dumme (men nødvendige) vaccinations-show og derfor er jeg simpelthen så glad for at min bedre halvdel trofast er med til lægen. Efter læge-besøget fik vi besøg af min bedre halvdels to kusiner og moster. Det var simpelthen så skønt med deres besøg, og da den yngste af pigerne snart skal konfirmeres har jeg fået æren af at lægge makeup og sætte hår på hendes store dag. Om aftenen besøgte vi mine skønne forældre til aftensmad og familie-hygge. Familiens mindste medlem (læs: mini-chefen) fik røde kinder og feber om aftenen, og derfor fik hun ekstra mange kys og kram.

      Tirsdag.
      I tirsdags startede vi morgenen med en skøn (og ganske lang) gå-tur med barnevognen. Det var det skønneste solskins-vejr og vi gik derfor i flere timer mens vores lille pige tog en lang og tiltrængt middags-lur. Vi havde egentlig en ganske stille og rolig da mini-chefen stadig var en smule sløj (inklusiv feber) efter vaccinationen.

      Onsdag.
      I onsdags startede morgenen med den obligatoriske gå-tur med barnevognen efter en festlig nat med mini-chefen. Efter en lille uge med succes med sutteflasken begyndte hun (igen-igen-igen) at nægte den. Min mælkeproduktion var ikke eksisterende og jeg måtte derfor (i en fart) få pumpet når der ikke blev suttet for at få gang i produktionen igen.

      Torsdag.
      I torsdags vågnede jeg med en hals og nogle ører der gjorde hammer-ondt. Jeg er naturligvis en af dem der har bare stænger så snart vejret (eller rettere vejrudsigten) melder mere end femten grader. Om formiddagen besøgte vi Noras farfar. Det var simpelthen så hyggeligt. Vi kunne sidde i t-shirt på terrassen og nyde det skønne forårs-vejr. Til frokost besøgte vi Noras farmor til påske-frokost. Vi havde en dejlig dag med gå-tur, familie-hygge og god påske mad. Vores lille pige ville dog ikke spise andre steder end hos mig hvilket stadig var problematisk i forhold til min mælkeproduktion.

      Fredag.
      I fredags skulle vi til fødselsdags-brunch hos min bedre halvdels farmor der fyldte 80 år. Solen skinnede og alt var godt indtil vi forsøgte at trække mini-chefens obligatoriske middags-lur der ligger mellem klokken 10 og 11 hver eneste dag. Kombinationen af en over-træt og sulten baby og en masse mennesker var ikke en succes hvilket resulterede i, at jeg måtte gå flere gange i løbet af middagen for at få vores lille pige til at sove. Det var ganske hårdt samtidig med en up-coming influenza. Til gengæld var det utrolig skønt at være med til at fejre Noras oldemor på den smukkeste (og varmeste) solskins-dag.

      Lørdag.
      I lørdags var vejret virkelig fantastisk. Vi havde haft en hård (men bedre) nat. Om formiddagen lykkes det os at få mini-chefen til at tage sin sutteflaske og spise grød. Det gjorde naturligvis, at jeg endnu engang troede at mælkebaren kunne pakkes sammen for denne gang. Eftermiddagen tilbragte vi sammen med mine forældre i det skønneste vejr. Min mor og jeg gik en dejlig (og lang) tur med barnevognen, mens mændene sad med benene oppe og nød en kold bajer. Om aftenen blev min forkølelse endnu værre og jeg måtte derfor tilbringe hele natten siddende i sofaen med kamille-the.

      Søndag.
      I søndags vågnede jeg efter ganske få timers søvn. Jeg havde feber, ondt i hals og ører og havde fået influenza. Vores lille pige havde kastet op om natten men vi troede egentlig bare at dette var en engangs-forestilling efter gensyns-glæden med sutteflasken og grøden. Vi skulle til barnedåb, men jeg måtte blive hjemme sammen med Nora da jeg simpelthen var så dårlig. Efter et par timer (med en ellers glad baby) måtte jeg sende en SOS-besked til min bedre halvdel. Vores lille pige kastede helt vanvittig meget op og ville pludselig hverken spise eller drikke. Min bedre halvdel kom hurtigt hjem og hjalp mig med at få hende til at sove og slappe af mens jeg selv kunne hvile mig en smule. Hold-nu-op hvor er det hårdt at være syg, når man har en lille (og syg) baby.

        Synes godt om

        Kommentarer

        Amme-stop

        22. april 2019

        Da vores lille pige fyldte fem måneder for fjorten dage siden

        Hello there.
        Det er efterhånden ingen hemmelighed, at vi har været udfordret på søvn (og mad)-kontoen den seneste tid. Det er efterhånden fjorten dage siden, at vi var på besøg hos vores sundhedsplejerske der konstaterede at vores lille pige vejede for lidt i følge de firkantede (læs: genereliserende) kurver. Inden besøget havde vi haft halvanden uge med mellem otte og ti opvågninger om natten, og derfor havde vi en fornemmelse af manglende mæthed. Vores fornemmelse var ganske rigtig, og vi har efterfølgende kæmpet for at få vores lille pige til at tage på. Jeg havde aldrig turde drømme om, at jeg skulle fuldamme vores lille pige i fem måneder. Efter fødslen var mine chancer for at kunne amme minimale da der naturligvis kan medfølge nogle komplikationer i forbindelse med en operation og blodtransfusion. Sommetider har jeg virkelig haft nogle hårde perioder med konstant amning for at holde produktionen kørerende samtidig med at jeg skulle gøre vores lille pige mæt. Det var en hård (og egentlig følsom) konstatering vores sundhedsplejerske kom med, for selvom det har været ganske hårdt til tider, har det også været vores ting. Det har været hendes tryghed og eneste næringskilde siden hun forlod min mave, og selvom jeg egentlig har følt mig klar til at give slip på amningen i efterhånden et stykke tid, kan jeg sagtens mærke min sårbarhed i det. Vi har siden vores besøg hos sundhedsplejersken valgt at supplere med sutteflaske samt flere måltider med grød. Sutteflasken har været en ganske hård, sej og ikke mindst lang kamp. Det lykkes os i en lille uges tid, at mætte vores lille pige med sutteflaske og grød om dagen og amning om natten. Det varede dog ganske kort, da hun pludselig nægtede at tage den igen. Vi har en fornemmelse af, at hun (desværre) har arvet sin mors laktose-intolerence hvilket betyder at hun ikke kan tåle mælk. Vi anskaffede os derfor en laktosefri modermælkserstatning på apoteket for at teste om det kunne være grunden til pludselige mave-problemer. Efter den dårlige oplevelse med sutteflasken (læs: mælken der gav mave-problemer) har vi haft problemer med at få hende til at tage flasken. Dette betød at min mælkeproduktion (i en helveds fart) skulle øges, da jeg pludselig var hendes eneste næringskilde igen. Efter et besøg hos vores egen læge til fem måneders tjek samt vaccination kunne lægen konstatere at hun ifølge kurven stadig ligger til den lille side, men at hun havde taget 300 gram på siden besøget hos sundhedsplejersken. Det gjorde en pylret (og bekymret) mor ganske lettet. Dog har vi haft problemer on and off den sidste uges tid med kombinationen af sutteflaske, grød og bryst (som nu blot skal fungere som supplering om natten). Sommetider har jeg virkelig dårlig samvittighed overfor vores lille pige, da det også er mange nye ting der sker for hende på en gang. Vores største erfaring må være, at man ikke både skal starte sutteflaske og grød på samme tid, da det simpelthen er for mange ting på en gang for sådan et lille menneske. På nuværende tidspunkt handler det om, at gøre vores lille pige mæt og glad og derfor bliver alt andet simpelthen ikke prioriteret med mindre at overskuds-kontoen går en smule i plus. Vi har heldigvis jordens dejligste og gladeste lille pige, der (gudskelov) fortæller os når der er noget galt. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne overfører et par af mine overflødige graviditets-kilo til hende. Del gerne jeres erfaringer med sutteflaske, grød og amme-stop i kommentarfeltet, så vi kan hjælpe hinanden og dele vores erfaringer. I ønskes den dejligste solskins-dag. Kram fra S.

          Synes godt om

          Kommentarer

          sarahlykke

          • Go to Profil
          • Go to Startsiden
          • Go to RSS
          • Go to Sitemap

          Blog på Nouw

          • Opret en konto
          • Tag produkter med Metapic
          • Flyt din blog til Nouw

          Blogs

          • Andet
          • Design og indretning
          • Forældreskab
          • Foto
          • Generelt
          • Heste og ridesport
          • Mad & opskrifter
          • Mode
          • Personligt
          • Rejser og udlang
          • Sport
          • Træning og sundhed

          Nouw

          • Magazine
          • Almindelige betingelser
          • Privacy Policy
          • Cookies
          • Kontakt os
          • Hjælp
          • Service status
          • Build: 8.7.2021 14.36