A little break

Vores lille mini-chef på hendes fem måneders fødselsdag.

Hello sweeties.
Det hører efterhånden til sjældenhederne at få flere timers sammenhængende søvn herhjemme. I fredags fyldte vores mindste (og største) kærlighed fem måneder. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan tiden kan flyve afsted så fandens hurtigt. Det har været de absolut bedste, dejligste, skønneste (og hårdeste) måneder i vores liv. Vi har simpelthen været så møg hamrende forkælede de første mange måneder, da vi sjældent har haft problemer med at få vores lille pige til at sove om natten. De seneste to (måske tre) uger har vi dog haft omkring otte opvågninger om natten, da jeg simpelthen ikke har kunne mætte mini-chefen med mælkebaren længere. Vi har forsøgt en masse forskellige sutteflasker som supplement til amningen, men hun nægter simpelthen at tage imod flasken. Vores grød-situation går ganske (langsomt) fremad men vi har stadig ikke fornemmelsen af, at det kan erstatte et helt måltid endnu. Vi var til fem-måneders-undersøgelse hos vores sundhedsplejerske forleden og min fornemmelse angående manglende mæthed var naturligvis rigtig. Vores lille pige er lang (og slank) og derfor blev vi bedt om at øge mængden af grød til to gange dagligt. Min mælkeproduktion er dalende og eftersom sutteflasken ikke er et alternativ er jeg nødt til at holde gang i min mælkeproduktion selvom mine mælke-kanoner bliver blødere og blødere. Jeg har virkelig blandede følelser omkring hele situationen, da jeg egentlig føler at vi nærmest var til eksamen forleden hos sundhedsplejersken. Det føles temmelig grænseoverskridende (og provokerende) at en fagperson skal påpege om ens barn er perfekt udfra en eller anden latterlig (undskyld mit sprog) generalisering (læs: kurve) når vi som forældre udemærket kender vores lille baby. Vi har jordens dejligste (og gladeste) baby der tydeligt viser hvilket behov hun har. Vi handler naturligvis efter bedste evne når vi kan se, at min mælkeproduktion er dalende samtidig med hendes appetit langsomt øges. På nuværende tidspunkt har jeg underskud på overskuds-kontoen, og mine render under øjnene har sjældent været mørkere. Jeg bruger al min energi på det vigtigste jeg har. Min lille familie. Dette er naturligvis grunden til stilheden herinde, og jeg vil derfor i fremtiden opdatere når lysten (og tiden) er til det. Hvis i har nogle anbefalelsesværdige råd til overgangsfasen mellem amning og grød, må i hjertens gerne dele dem med mig. Nu vil jeg putte min lille charmetrold i barnevognen og gå en lang lørdags-tur med min bedre halvdel. I ønskes en skøn dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer