A true love story

Pyjamas fra H&M // Taske fra Hvisk // Hårspænde fra Affaire

Hello there.
Det er overhovedet ikke til at forstå, at vi allerede tager hul på uge 31 i morgen. Jeg forstår simpelthen ikke hvor tiden er blevet af, og lige pludselig står man overfor nogle projekter der skal gøres færdigt. Med andre ord kan vi ikke længere udskyde tingene. Vi mangler ikke meget, og jeg tror nu mere det er mine graviditetshormoner der får mig til at stresse over de sidste småting. Inden vi ser os om er vores lille pige ude hos os, og en helt ny hverdag starter. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at skulle være nogens mor, og mindst ligeså meget til at blive mere normal igen. Ja, det lyder næsten som om jeg er blevet vanvittig, og til tider frygter jeg faktisk også at jeg aldrig får det bedre. Jeg har min jordemoders ord på, at alting bliver mere normalt igen og jeg vælger at tro på det indtil andet er bevist. Et dilemma der også har sneget sig ind i billedet de seneste par uger, er i forhold til min garderobe. Jeg har virkelig meget tøj, og virkelig ingenting at tage på. Jeg ved godt at jeg på ingen måde skal klage. Jeg har kunne gå i mit normale tøj indtil i dag, men nu går den simpelthen heller ikke længere. Selvom man til tider kan føle sig som en opsvulmet svamp, så har jeg altså stadig min indre fashionista gemt. Det er dog mest for min kærestes (og insta billeder naturligvis) skyld. Jeg har lovet mig selv ikke at blive ligeglad. Og man er vel ikke ligeglad hvis man går i bad to gange om ugen og stadig bruger energi på at barbere ben til tider? Just kidding. Eller egentlig er det nogle gange tilfældet, men det er simpelthen et dagsprojekt at gå i bad og barbere ben, og når jeg endelig tager mig sammen magter jeg simpelthen ikke alt det andet bagefter. Naturligvis kun når der indimellem skal tages billeder i skal se, haha. Mit tøj strammer og det er et spørgsmål om tid før syningerne går op, og derfor besluttede jeg mig for at bruge max en time i H&M for at få opdateret min garderobe. Mine krav var at det skulle være pænt og behageligt, og hvis det skulle være decideret graviditetstøj gad jeg ikke at bruge en formue på det. Det er jo efterhånden begrænset hvor længe vores lille ladyboss skal ligge inde i maven. Efter utallige hedeture i H&Ms prøverum og alt for mange skuffelser, gik jeg hjem med nogle efter-fødsel-venlige trusser og denne fine pyjamas. Trusserne er ikke noget at råbe hurra for, men det er pyjamasen til gengæld. Den er fra Love Stories x H&M og den kan altså virkelig noget. Da det åbenbart kun er min mave (bilder jeg mig selv ind) der har valgt at lægge sig lidt ud, kunne jeg passe den i min almindelige størrelse, hvilket betyder den kan bruges efter graviditeten også. Jeg har jo en svaghed for sæt, og selvom denne hører til kategorien nattøj, så kan jeg lige se den med et par pæne sko, en lækker taske og en masse flotte smykker. Det jeg prøver at sige mellem linjerne er, at jeg glæder mig til at jeg når længere end til badet, så jeg kan se freaking godt ud igen. Den smukke pyjamas er i øjeblikket udsolgt på hjemmesiden, men de havde en masse i H&M i Rosengårdcenteret. Nu vil jeg smække benene op (haha, som om de ikke allerede var oppe) og nyde resten af lørdagen. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer