Amme-stop

Da vores lille pige fyldte fem måneder for fjorten dage siden

Hello there.
Det er efterhånden ingen hemmelighed, at vi har været udfordret på søvn (og mad)-kontoen den seneste tid. Det er efterhånden fjorten dage siden, at vi var på besøg hos vores sundhedsplejerske der konstaterede at vores lille pige vejede for lidt i følge de firkantede (læs: genereliserende) kurver. Inden besøget havde vi haft halvanden uge med mellem otte og ti opvågninger om natten, og derfor havde vi en fornemmelse af manglende mæthed. Vores fornemmelse var ganske rigtig, og vi har efterfølgende kæmpet for at få vores lille pige til at tage på. Jeg havde aldrig turde drømme om, at jeg skulle fuldamme vores lille pige i fem måneder. Efter fødslen var mine chancer for at kunne amme minimale da der naturligvis kan medfølge nogle komplikationer i forbindelse med en operation og blodtransfusion. Sommetider har jeg virkelig haft nogle hårde perioder med konstant amning for at holde produktionen kørerende samtidig med at jeg skulle gøre vores lille pige mæt. Det var en hård (og egentlig følsom) konstatering vores sundhedsplejerske kom med, for selvom det har været ganske hårdt til tider, har det også været vores ting. Det har været hendes tryghed og eneste næringskilde siden hun forlod min mave, og selvom jeg egentlig har følt mig klar til at give slip på amningen i efterhånden et stykke tid, kan jeg sagtens mærke min sårbarhed i det. Vi har siden vores besøg hos sundhedsplejersken valgt at supplere med sutteflaske samt flere måltider med grød. Sutteflasken har været en ganske hård, sej og ikke mindst lang kamp. Det lykkes os i en lille uges tid, at mætte vores lille pige med sutteflaske og grød om dagen og amning om natten. Det varede dog ganske kort, da hun pludselig nægtede at tage den igen. Vi har en fornemmelse af, at hun (desværre) har arvet sin mors laktose-intolerence hvilket betyder at hun ikke kan tåle mælk. Vi anskaffede os derfor en laktosefri modermælkserstatning på apoteket for at teste om det kunne være grunden til pludselige mave-problemer. Efter den dårlige oplevelse med sutteflasken (læs: mælken der gav mave-problemer) har vi haft problemer med at få hende til at tage flasken. Dette betød at min mælkeproduktion (i en helveds fart) skulle øges, da jeg pludselig var hendes eneste næringskilde igen. Efter et besøg hos vores egen læge til fem måneders tjek samt vaccination kunne lægen konstatere at hun ifølge kurven stadig ligger til den lille side, men at hun havde taget 300 gram på siden besøget hos sundhedsplejersken. Det gjorde en pylret (og bekymret) mor ganske lettet. Dog har vi haft problemer on and off den sidste uges tid med kombinationen af sutteflaske, grød og bryst (som nu blot skal fungere som supplering om natten). Sommetider har jeg virkelig dårlig samvittighed overfor vores lille pige, da det også er mange nye ting der sker for hende på en gang. Vores største erfaring må være, at man ikke både skal starte sutteflaske og grød på samme tid, da det simpelthen er for mange ting på en gang for sådan et lille menneske. På nuværende tidspunkt handler det om, at gøre vores lille pige mæt og glad og derfor bliver alt andet simpelthen ikke prioriteret med mindre at overskuds-kontoen går en smule i plus. Vi har heldigvis jordens dejligste og gladeste lille pige, der (gudskelov) fortæller os når der er noget galt. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne overfører et par af mine overflødige graviditets-kilo til hende. Del gerne jeres erfaringer med sutteflaske, grød og amme-stop i kommentarfeltet, så vi kan hjælpe hinanden og dele vores erfaringer. I ønskes den dejligste solskins-dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer