At blive klar til at få børn

Hello there.
Jeg håber at i har haft en rigtig dejlig weekend, og at i har haft mulighed for at nyde det skønne sommervejr. Det er næsten ikke til at forstå, at vi har så fint et vejr her i Danmark. Jeg har haft en meget blandet weekend, der både har budt på uendelig mange smerter, kvalme og familiehygge. Jeg har efterhånden accepteret, at det er sådan min krop takler graviditeten, og prøver at fokusere på alle de positive ting, der naturligvis også er ved at være gravid.

I dag skal det handle om hvornår man er klar til at få børn. Et spørgsmål min kæreste og jeg, ofte bliver stillet, er nemlig om vi er ved at være klar. Hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg aldrig at man finder det rette tidspunkt, da mange ofte gerne vil nå at rejse, få succes med karriere eller en helt tredje ting. Jeg kan sagtens se pointen, og jeg synes også det er vigtigt at man ved hvad man går indtil. Jeg kan om nogen skrive under på, at man ikke bare kan forvente ni måneder, hvor man svæver på en lyserød sky. Virkeligheden er ofte anderledes, og det er klart at vi inden længe står med et langt større ansvar, end vi nogensinde har gjort før. Selvom at det kan føles en smule skræmmende, at vi om fire måneder har ansvaret for et lille menneske, føles det også som det mest naturlige i hele verden. Jeg tror ikke på, at man nogensinde bliver hundrede procent klar. Man kan aldrig forberede sig på fremtiden, men man kan forsøge at gøre et godt forarbejde, der kan gøre de svære tider lettere at komme igennem. Jeg tror simpelthen ikke på, at man vågner op en dag, og føler sig klar. Dog tror jeg, at det er rigtig vigtigt at have lysten til at skabe sin egen familie, og til at få børn. Men når man har den lyst, så er jeg sikker på at alting nok skal gå rigtig godt. Lige siden den dag, jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden, har vi taget ansvar for vores handlinger, i en helt anden grad end vi har gjort førhen. Ansvar betyder ikke nødvendigvis at man er færdiguddannet, eller at man har rejst verden rundt inden man vælger at skabe en familie. Det er alt sammen noget man sagtens kan, selvom der pludselig kommer børn ind i billedet. Det hele handler om prioritering og den indstilling man har til tingene. Alting er naturligvis anderledes med børn, men ikke nødvendigvis dårligere. Jeg tror det er vigtigt, at man ikke bliver ved med at skubbe det ud i fremtiden. Vi mennesker udvikler os hele tiden, og sætter hele tiden nye mål i livet. De mål kan vi sagtens nå, også selvom vi har en familie med børn. Så når folk spørg om vi er klar. Ja, vi er så klar. Klar til at give vores lille pige kærlighed, næring og lærdom. Og det bliver naturligvis en omvæltning, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er det hele værd. Om i har børn eller ej, må i meget gerne dele hvornår i tror man er klar. I ønskes en skøn søndag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer