At være forelsket i et menneske man aldrig har mødt

Hello there.
Endelig blev det søndag, og endnu en uge for mit vedkommende er skudt igang. Det er overhovedet ikke til at forstå at der nu kun er ti uger til termin. Jeg kan til tider slet ikke forstå hvor tiden er blevet af, og samtidig synes jeg at det er en evighed siden at vi offentliggjorde den glædelige nyhed. Jeg kan tydelig huske alle de bekymringer der gik igennem mit hoved, da jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden. Det er så længe siden, og alligevel husker jeg følelsen af uvished meget klart. Jeg kastede op dagen lang, og selvom det er et meget almindeligt og tydelige tegn på graviditet, var jeg ramt af nervøsitet. Jeg kunne jo ingenting mærke. Mine bekymringer blev væsentlig mindre da jeg allerede i uge 16 begyndte at mærke liv inde i maven. Små spark der mindede mig om at vores lille pige havde det godt. Det var en virkelig rar og livsbekræftende følelse. Efter misdannelsesscanningen i uge 20 blev jeg igen ramt af en tom fornemmelse indeni. Nu var jeg ikke længere nervøs, da jeg flere gange dagligt kunne mærke liv. Det var mere tanken om at jeg først skulle se min lille pige igen til fødslen.

Jeg har tidligere snakket om tryghed i graviditeten, og i kan genlæse indlægget her der omhandler mit første besøg hos Tove fra Svendborg Scanningsklinik. I dag startede vi igen dagen hos Tove, og det var som altid en utrolig behagelig og skøn oplevelse. Sjældent har jeg mødt et menneske, der er så passioneret, og brænder så meget for sit arbejde som hun gør. Vi havde en skøn snak omkring selve graviditeten og det at skulle være forældre inden længe. Vi fik foretaget en 3D/4D scanning, og i dag tillod vores lille lady boss at se lidt mere af hendes kønne ansigt. Det er fantastisk hvordan man allerede kan fornemme en masse personlige og ligeledes udseendsmæssige træk. Da vi gik derfra var jeg fuldstændig overvældet og rørt, da det overhovedet ikke er til at beskrive hvor stort det er at se ens lille velskabte datter, som inden længe er ude hos os.

Hos Tove kan man få lavet en masse forskellige scanninger, der er med til at skabe ro og tryghed i graviditeten. Man kan blandt andet få foretaget en kønsscanning, hvilket vi har været utrolig glade for. Jeg ved det er meget individuelt, om man ønsker at kende kønnet på sin baby, og det er naturligvis muligt at få lavet alle scanninger hos Tove, uden at få afsløret kønnet på barnet. Vi har dog været utrolig glade for at kende kønnet, da det har givet os mulighed for at knytte os til vores lille pige, på en helt anden måde. Der er utrolig mange der er nysgerrige når det kommer til barnets køn, og vi kunne selv næsten ikke vente med at få det at vide. Tove har lavet et rigtig spændende og uddybende indlæg på sin hjemmeside lige her, der netop beskriver hvordan man kan se forskel på om det er en pige eller en dreng.

Personligt elsker jeg tanken om at kunne følge min datter helt tæt på igennem hele graviditeten, og selvom at vi først skal til at lære hende at kende når hun kommer til verden, så er min kærlighed til hende så ubeskrivelig stor allerede. Tove har virkelig gjort en forskel for os, og jeg vil varmt anbefale at besøge hendes hjertevarme klinik i Svendborg. I kan se hvilke scanninger Tove tilbyder samt booke tid lige her. Jeg vil nyde resten af søndagen på sofaen, med et stort smil på læben, og glæde mig over at alt var som det skulle være i dag. Rigtig dejlig aften. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer