AUSTRALIAN BODYCARE

Indlægget er sponsoreret af Australian Bodycare

Hej sweeties. Jeg håber at i har haft en ligeså fantastisk weekend som mig. I går var jeg til fødselsdag hos min moster, og om aftenen var jeg til årets første julefrokost sammen med en masse søde piger. Jeg har virkelig holdt rigtig søndag i dag. Jeg har sovet længe, spist brunch med min skønne kæreste og gjort hele lejligheden rent. I dag tænkte jeg at jeg ville lave et opfølgende indlæg på denne dybderensende hudpleje serie fra Australian Bodycare. Jeg introducerede jer for den i dette indlæg første gang, og det er nu halvanden måned siden at jeg modtog produkterne. Den begejstring som jeg delte med jer i mit første indlæg, har fortsat den sidste måned. Sjældent har jeg været så glad for at bruge en hudpleje serie. Jeg har altid haft en forholdsvis pæn hud, men alligevel har jeg haft brug for at få min hud renset ordentlig i dybden. Jeg synes desværre ofte jeg har stødt ind i produkter der enten har udtørret min hud fuldstændig, eller har virket utrolig fedtet. Det har slet ikke været tilfældet med denne serie fra Australian Bodycare. Produkterne er blevet en del af min faste morgen og aften rutine, og efterlader en utrolig smuk og blød hud. Jeg har aldrig været særlig god til at bruge dagcreme, da jeg ikke kan fordrage den der fedtede fornemmelse. Face cremen fra denne serie er fantastisk, da den på ingen måde fedter huden. Den trænger utrolig hurtigt ind og efterlader en silkeblød hud resten af dagen. Spot stricken er også fantastisk, da den sørger for at urenheder hurtigt heler, og så virker den også kløestillende og kølig, hvilket gør at man ikke går og kradser i det. Masken kan jeg simpelthen ikke undvære. Jeg kan rigtig godt lide at man kan mærke at den arbejder, og følelsen når man fjerner den er simpelthen fantastisk. Både facewash og tonicen er også super gode, og giver en frisk og blød hud. Jeg kan virkelig mærke en forskel, og der går meget længere mellem at jeg har urenheder nu, da serien med sin Tea Tree Oil sørger for at beskytte min hud i mod urenheder. En varm anbefaling herfra, hvis man ønsker en smuk og blød hud. Nu vil jeg bruge resten af søndagen på afslapning, inden en ny uge starter i morgen. Jeg skal til to events i næste uge, men det skal jeg nok fortælle jer meget mere om snarest. Ha' en rigtig dejlig aften. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer