Baby status

Hello there.
Jeg må simpelthen erkende, at jeg sommetider bruger for meget tid på de sociale medier. I er i hvertfald flere der har bemærket at jeg ikke har postet på hverken min Instagram eller herinde de seneste tre dage. Jeg bruger enormt meget tid på at sove, spise og sove lidt mere. Min krop arbejder på højtryk for at bære rundt på vores lille (læs: store) baby, og mit bækken knirker mere end et gammelt cykelhjul der trænger til at blive smurt. Status er dog, at vores lille pige stadig har en fest inde i maven, og fortsat nyder ta-selv-bordet der ofte består af bland-selv-slik, gulerødder eller franskbrød med brun farin. Sidstenævnte er iøvrigt virkelig undervurderet, og er en af mine nyeste tilføjelser på listen over preggo-cravings. Jeg vågner ofte op til utallige beskeder med nysgerrige beskeder, der naturligvis omhandler den nærliggende fødsel. Jeg forstår udemærket at alle er nysgerrige og spændte, og man skal virkelig ikke tage mine meget korte svar personligt, men jeg orker simpelthen ikke at svare på det samme spørgsmål ti gange om dagen. Vi ser frem til at lukke os inde i en baby-bobbel de første par dage, og til at kunne nyde det vi har kæmpet så hårdt for i ni måneder. Det bliver simpelthen så fantastisk, og vi er meget spændte på at se om hun er ligeså punktlig som hendes mor og far, eller om hun nyder at drille sin mor indefra maven. Vi er i hvertfald klar til at blive en lille familie, og vi skal naturligvis nok melde den gode nyhed til jer, når vi engang er klar til det. God lørdag aften. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer

VenterPaaVinBlog,
Lyder som en velfortjent pause 😃 Go' bedring med den trætte krop.
- A
www.venterpaavin.dk
sarahlykke
sarahlykke,
Tusinde tak 😁
nouw.com/sarahlykke