Bag det perfekte

Hello there.
Klokken er halv fem om morgenen, og jeg har nu været vågen i omkring tre timer. I øjeblikket vågner jeg hver eneste nat, og kan ikke falde i søvn igen. Jeg har simpelthen så mange bækken smerter, og har derfor svært ved at finde ro. Det er lige slemt om dagen og om natten, og jeg føler virkelig at kvalmen og bækkenløsningen styrer showet herhjemme. Jeg får utrolig mange søde og velmente kommentarer fra forskellige mennesker, der spørg indtil hvordan jeg har det. Jeg prøver at dele så mange af mine tanker med jer som muligt, da jeg selv har haft stor glæde af at læse lignende indlæg hos andre, så man netop ikke føler sig alene i smerte helvedet.

Du ser ellers så glad og godt ud...
Det er en rigtig skøn kommentar at få, og jeg er helt enig i at jeg ser utrolig glad og lykkelig ud på ovenstående billede. Mine tanker omkring billedet kan i læse mere om i dette indlæg . Sandheden er naturligvis at jeg er overvældet af lykke og glæde, fordi jeg er beriget med en fantastisk kæreste, som jeg inden længe skal skabe en helt ny tilværelse med. Jeg smiler og er glad når jeg tænker på det, men jeg ser langt fra sådan ud hele tiden. Jeg viser jer kun det, jeg har lyst til. Jeg kunne sagtens dele mine (alt for mange) dårlige timer med jer, men det føler jeg mig ikke klar til. Det er en helt anden diskussion i forhold til de sociale medier, og måden man kan iscenesætte sig selv på. Jeg har det på nuværende tidspunkt lettere og bedre ved at beskrive min tilstand i det skrivende sprog. Jeg har det utrolig svært med ikke at kunne de ting jeg rigtig gerne vil. Jeg ved det er en periode, men det gør det ikke lettere. Jeg har affundet mig med at alle ni måneder bliver sådan her, og det er egentlig helt okay. Jeg har efterhånden lært at nyde de gode timer med mine nærmeste, og passe på mig selv i de knap så gode timer. Det sværeste er egentlig at skulle gentage sin tilstand igen og igen når folk spørg, fordi man ofte får præcis den samme reaktion.

Du er da godt nok hårdt ramt. Jeg har aldrig hørt om nogle der var dårlige i alle ni måneder...
Nå, det synes du alligevel? Okay, så nu skal jeg føle mig mærkelig, anderledes eller er jeg bare ekstra pylret? Sorry, but not sorry. Hvad i al verden skal man svare? Jeg ved virkelig godt, at alle spørg af gode årsager, men når man i forvejen føler sig som en strandet hval, med alle de komplikationer man overhovedet kan påtage sig i en graviditet (læs: kvalme, bækkenløsning, halsbrand, væske i kroppen og plukveer) så orker man simpelthen ikke at forsvare sig, og gøre opmærksom på at det er helt normalt at nogle har det sådan. Min krop arbejder på højtryk for at passe på vores lille guldklump, og det er jeg simpelthen så taknemmelig for. Jeg forstår slet ikke hvordan jeg er kommet igennem de værste dage, og jeg ved der er andre der har det ligesom jeg. Jeg prøver virkelig at vise den ærligste side frem herinde, og samtidig prøver jeg at dele inspirerende indhold til jer på mine sociale medier. Jeg vil altså hellere vise jer de glade (og perfekte) billeder, fremfor når jeg sidder med hovedet nede i toilettet. Det håber jeg, at i vil kunne forstå og acceptere. Det er i hvertfald sådan det bliver. Tak fordi i læser med. Det betyder simpelthen al verden for mig. Kram fra S.