BEHIND BY SARAH LYKKE


Jeg har efterhånden fået en del efterspørgsler på nogle mere personlige indlæg, og flere af jer har spurgt ind til selve bloggens historie. Jeg tænkte at jeg passende kunne slå to fluer med et smæk, og give jer historien bag 'By Sarah Lykke' samt et bedre billede af hvem jeg er som person.

Mit navn er Sarah Lykke Førgaard, og jeg er 24 år gammel. Jeg bor på nuværende tidspunkt i en lille lejlighed på 48 km2, i hjertet af Odense. Her bor jeg sammen med min søde kæreste, Daniel. Som person er jeg utrolig smilende og udadvendt, jeg elsker at arbejde med mennesker og så har jeg en kæmpe passion for mode. Jeg elsker at lade mig inspirere af forskellige trends, og sammensætter high street og low street for at skabe mit helt eget personlige udtryk. Jeg kan bruge timevis på at tjekke diverse webshops for nye styles, og drømmer om én dag i mit liv at få lov til at bruge uanede mængder penge, uden at dankortet gløder og lyser rødt. Med andre ord er jeg rigtig god til at shoppe og til at bruge penge. Jeg elsker kvalitet, og vil hellere have en lille men lækker garderobe fremfor en kæmpe garderobe fyldt med styles der måske kun bliver brugt en enkelt gang. Når det så er sagt, er jeg et mennesker der rummer utrolig meget kærlighed. Materielle ting betyder nemlig ingenting for mig, hvis kærligheden ikke er på plads. Jeg sætter stor pris på at tilbringe tid sammen med min familie og min kæreste. Jeg er utrolig kreativt anlagt, hvilket også betyder at en stor del af min fritid bliver brugt på alle mine kreative idéer. Det kan både være i form af mode, indretning eller makeup. Jeg elsker at eksperimentere, og det er ofte der at de gode løsninger bliver kreeret. Jeg bliver ofte spurgt hvilken designer der inspirere mig mest. Jeg synes vi har utrolig mange talentfulde og dygtige designere i Danmark, og kigger man udover landets grænser er der mange jeg lader mig inspirere af. Men min yndlingsdesigner er uden at tøve Stine Goya. Når jeg træder ind i hendes univers oplever jeg en følelse af kvalitet, femininitet og en stærk personlighed der træder til i alle hendes kollektioner og styles. Hun er fantastisk, og hun er den designer der inspirere mig allermest. Hvad drømmer jeg så om? Jeg har utrolig mange drømme, og i maj måned fik jeg lavet min første tatovering 'Live your dream' - i kan tjekke den ud lige her. Den minder mig hver eneste dag om, at det ikke er nok at drømme. Jeg skal simpelthen udleve mine drømme. Og det er mit mål her i livet. Jeg drømmer om at arbejde i modebranchen, fordi det netop gør mig glad og inspirere mig utrolig meget. Jeg drømmer samtidig om at bo i en flot villa ved vandet en dag, naturligvis sammen med min kæreste Daniel. Og vigtigst af alt. At skabe de bedste rammer for vores børn, når vi engang får det. Jeg drømmer virkelig om at skabe en afslappet hverdag for min familie, fyldt med kærlighed, inspiration og drømme. Hvem er jeg? Udover at være en smilende og udadvendt pige med en stor passion for mode, så gemmer der sig en rigtig ballademager bag det pæne ydre. Sandheden er at jeg har så mange krøller, at det ligner jeg for nylig er permanentet, men nej.. Det er skam mine helt egne naturlige krøller. Jeg elsker at slippe mig løs, og hvis i spørger dem der kender mig allerbedst er jeg virkelig tosset og samtidig også familiens klovn. Jeg siger det alle andre tænker, og sommetider forsvinder filteret lidt. Men helt ærligt. Vi har kun det sjov vi selv laver. Er det ikke rigtigt? Men, hvorfor startede jeg egentlig min blog? Sandheden er at jeg startede den for snart to og et halvt år siden, da jeg lå i sengen og havde fået fjernet først mine mandler, og efterfølgende min galdeblære. Jeg lå og var temmelig ynkelig og kunne ærligtalt ikke overskue ikke at kunne dele min begejstring over en ny kollektion med nogen. Jeg læste selv en masse blogs på det tidspunkt, og kastede mig simpelthen ud i at gøre det samme. Det skal lige siges at jeg efterfølgende startede hele bloggen forfra (for nå ja... Jeg er sindssyg perfektionistisk og følte ikke de første indlæg var gode nok!) Men hvad skulle bloggen hedde? Jeg har altid brugt mit mellemnavn Lykke, da folk aldrig har kunne stave eller udtale mit efternavn. Jeg valgte 'By Sarah Lykke' da jeg altid har drømt om at lave min egen kollektion en dag, og det var derfor det mest naturlige for mig at min blog skulle hedde det. Det er et simpelt navn, som kan huskes af de fleste. Jeg har holdt mange pauser undervejs, netop fordi jeg er så kvalitetsbevidst. Jeg har kun ville udgive et indlæg, hvis jeg synes det var gennemarbejdet og relevant for mine læsere. Og vigtigst af alt, at det var passioneret. Jeg har ikke kunne slippe bloggen igen. Jeg nyder det, da det er her jeg kan ytre mig fuldstændig. Det er mit univers, mit frirum og her jeg kan dele alle mine holdninger og tanker uden at nogen peger finger af mig. Og hvis de gør, så er jeg fuldstændig ligeglad. Jeg tvinger nemlig ingen til at læse med. Jeg er en pige der smiler fordi jeg ikke kan lade vær, og jeg følger altid min mavefornemmelse.

Jeg vil på et senere tidspunkt lave nogle facts om mig, men jeg håber at dette indlæg gav jer et bedre billede af hvem jeg er som menneske. Det er jo også meget rart for jer at se, at jeg rent faktisk findes og kan lave andet end fristende collager med årstidernes trends. Haha! Skriv endelig hvad i synes, og lad mig endelig høre hvis i har idéer eller spørgsmål enten til dette indlæg eller fremtidige indlæg. Ha' en fantastisk weekend sweeties. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer