BLOGGERBAR PÅ PRIVATEN

Hej girls. Jeg håber at i har en skøn weekend indtil videre. Jeg var i går inviteret til et virkelig hyggelig arrangement på Privaten, sammen med alle de andre bloggere fra Odense. Vi var alle blevet inviteret af Jeanett, Christina og Jeanette, som længe har arbejdet på at skabe denne bloggerbar til os. Da vi ankom stod tjenerne allerede klar med vores første drink, som bestod af gin, hyldeblomst, æble, honning, citron og frisk basilikum. Den hed Honey & Spice og smagte virkelig fantastisk. Da vi alle var ankommet, og havde hilst på hinanden blev der serveret den lækreste tapas, lavet af fynske råvarer. De havde dækket det smukkeste (og meget insta-venlige) bord til os, med de fineste små retter der passede perfekt til årstiden. Jeg tror der gik 10 minutters tid inden vi kastede os over maden, da vi alle naturligvis skulle have taget billeder fra alle vinker, både med telefon og kamera. Det er simpelthen fantastisk når man er en flok bloggerpiger samlet! Sammen med den fine tapas anretning fik vi serveret vores anden drink. Den hed Cucumber Delight, som bestod af vodka, lychee, lime, vanilje og agurksirup. Det var aftenens bedste drink, hvis i spørger mig. Den var virkelig lækker, og skal simpelthen smages. Efter at have spist, grint og snakket var det tid til aftenens tredje drink som bestod af tequila, cointreau, lime og rabarbersirup. Rhubarb Margarita hed den, og var virkelig god. Den smagte af tequila på en virkelig lækker måde! Da selve bloggerbaren sluttede, blev Privaten åbnet op for alle gæster. Vi var dog en del der blev, og hyggede videre. Afslutningsvis lavede de en Chanel no 6 - en rigtig tøsedrink med 24 karat bladguld. Virkelig fantastisk! Det var mit første besøg på Privaten, og bestemt ikke mit sidste. Det var virkelig et dejligt sted, med en utrolig hyggelig atmosfære. Indretningen er virkelig gennemført, personalet er super søde, og deres drinks er virkelig gennemførte. I kan læse meget mere om Privaten lige her, og følge med på deres Instagram lige her. Nu vil jeg smutte i seng, da jeg skal tidligt op i morgen. Jeg skal starten dagen med en sød konfirmand og senere står den på fødselsdagsbrunch hos min skønne veninde. Kan i have en rigtig dejlig aften? Kram fra S.

Follow me on Facebook, Instagram and Bloglovin

Synes godt om

Kommentarer

Det var så hyggeligt - og virkelig godt at møde dig! 😃
www.flyvmedmig.dk
Sarah Lykke Førgaard
,
Det var en skøn aften! <3 Det var også super godt at møde dig. Håber snart vi ses igen. 😊