CHRISTMAS HEELS

1. Here 2. Here 3. Here 4. Here 5. Here 6. Here

Hej piger. Det er ingen hemmelighed at julen begynder at fylde mere og mere her på bloggen. Jeg synes det er en hyggelig tid som vi går i møde, og der er ofte en masse festlige begivenheder. I går delte jeg et outfit med jer i dette indlæg, som sagtens vil kunne bruges til en af de mange fester her i julen. I dag har jeg fundet seks smukke heels til jer, der vil være perfekte til de kommende julefrokoster. De fleste af mine heels herhjemme er enten sorte, rosa eller nude og jeg mangler faktisk et par røde. Jeg er især vild med nummer fem i collagen, da den har en smuk dyb rød farve, der ikke skriger af jul. Den ville være utrolig smuk til en klassisk sort kjole, og samtidig vil den kunne bruges i andre anledninger også. Jeg går ofte efter noget der kan bruges i forskellige anledninger, da det ellers hurtigt kan blive en dyr affære. De fleste af mine stiletter har også åben tå, da jeg synes det er så fint og behageligt at have på, men jeg mangler faktisk et par helt klassiske sorte stiletter som nummer tre i collagen. De er virkelig elegante synes jeg. Det er jo blevet utrolig populært med fjer og "fluffy" detaljer på skoene, og jeg synes faktisk nummer to og nummer fire i collagen, er virkelig fine (og anderledes). Jeg ville nok personligt foretrække den sorte som en start, da det altid er en sikker vinder. Især når man skal kaste sig ud i nye og anderledes styles. I denne uge holder Nelly 'Black Week' hvilket betyder at de lader op til Black Friday på fredag! Der er derfor mulighed for at shoppe en masse skønne tilbud hele ugen. I dag har de eksempelvis -25% på alle jakker og frakker. I går var der samme rabat bare på alle Nellys egne kjoler, og jeg var så heldig at finde den smukkeste kjole, som jeg glæder mig meget til at vise jer, lige så snart den er kommet hjem. Den er fra deres nye Christmas Kollektion, og så siger jeg ikke mere. Jer der kender mig, kan garanteret godt gætte, hvilken jeg har klikket hjem. Eftermiddagen i dag skal bruges på blomster shopping, billedtagning og nå ja. Så skal vi alle huske at stemme i dag. Rigtig skøn gråvejrsdag til jer. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer

ceciliegraae
ceciliegraae,
Wow nogle fine hæle du har fundet - er helt vild med nr. 5 <3
nouw.com/ceciliegraae
sarahlykke
sarahlykke,
Dejligt at høre! Nr. 5 er også en af mine favoritter. Den røde farve er så fin <3
nouw.com/sarahlykke