Crush

Reklame for Goodiebox

Hello there.
Kender i følelsen af, at hverdagen sommetider godt kunne bruge lidt ekstra glitter og glam? Som nybagt mor tager jeg sommetider mig selv i, at sidde med morgenhår iført min yderst behagelige pyjamas klokken 16.00 om eftermiddagen. Til gengæld er vores lille pige klædt i det fineste (og matchende) tøj mens baby-mamma knap har et par bukser i garderoben der passer. Jeg må være helt ærlig at indrømme, at det sommetider skal gå lyn-hurtigt når der skal lægges makeup da man aldrig ved om der går fem minutter eller en time før du har en skrigende baby der er sulten, skal skiftes eller blot have din opmærksomhed. Midt i lorte-bleerne kan det sommetider være skønt at shine en smule, og det giver denne Crush-box dig i den grad mulighed for. Jeg har allerede fortalt en del gange om den traditionelle Goodiebox. Dette er en box du modtager hver tredje måned (altså fire gange om året) hvor indholdet udelukkende består af makeup. Det koster 129,- pr box og hvis du allerede er medlem hos Goodiebox koster den kun 99,- pr box. Denne gang var temaet Hollywood Glam og jeg skal lige love for, at indholdet lever op til det glamourøse navn. Du kan bestille din egen Crush box lige her og jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde det.

Comme Deux // Glowup bronzer. Min vinter-blege kulør er virkelig blevet glad for denne bronzer. Den kan bruges under kindbenene, på kæben og langs hårgrænsen. Den er super pigmenteret, og kan nemt arbejdes op eller ned alt efter hvilket udtryk man ønsker. Den er blevet en fast del af min beauty-rutine allerede.

Depend // Eye Lashes. Jeg var meget spændt på at afprøve vipperne, da jeg har mine all time favourites som jeg bruger hver evig eneste dag. Disse var utrolig nemme at påsætte og så var det faktisk muligt at skabe et utrolig flot (og naturligt) look med dem på. Der medfølger vippelim som man nemt kan medbringe i tasken, i tilfælde af at vipperne skulle løsne sig.

Gosh // Effect Powder. Jeg har engang for mange år siden haft lige netop denne type øjenskygge fra Gosh, og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor den pludselig ikke har været blandt min efterhånden store samling af makeup i så mange år. Den er fantastisk! Og så kan den bruges våde som våd og tør øjenskygge.

Rituals // Miracle Lipgloss. Mange forbinder Hollywood Glam med røde matte læber, men en af de største trends i øjeblikket er glossy lips og jeg er vild med det. Jeg har tendens til tørre læber her om vinteren og derfor er det skønt med en fugtig lipgloss.

Golden Rose // Color Expert Nail Lacquer. Denne farve er simpelthen så smuk! Jeg må ærlig indrømme at mine skills i forbindelse med neglelak-lakering er ikke eksisterende, men det er faktisk lykkes mig at ligge en flot neglelak for engangs skyld. Jeg vil dog anbefale at bruge en base og top coat for ekstra lang holdbarhed.

Synes godt om

Kommentarer