HAR JEG TRUFFET DEN RETTE BESLUTNING?

Photo credit: Marianne Post Photography

Og svaret på overskriften er... JA! Jeg er fuldstændig overvældet, og næsten tom for ord. Jeg skylder jer alle, hver og en, en masse taknemmelighed. For halvanden uge siden delte jeg min store beslutning med jer. I kan læse eller genlæse indlægget lige her. En ting er at nå frem til beslutningen, men at skulle dele det med alle omkring mig, har været mindst lige så svært. Jeg har modtaget så mange fantastiske, og opbakkende kommentarer, og det er jeg virkelig glad og taknemmelig over. I dag har vi så mange uddannelsesmuligheder, og der er utrolig mange måder vi kan opnå succes på. Det vigtigste for mig er at man er passioneret. Jeg er så glad for at vi i dag bevæger os længere og længere væk fra "det normale" uddannelsessystem. Og det skal virkelig ikke misforstås. Jeg er helt med på at uddannelse er vigtigt, og jeg har virkelig fuld respekt for alle der gennemfører en uddannelse, uanset om det er en universitetsuddannelse, erhvervsuddannelse m.fl. Jeg synes bare det er endnu vigtigere at vi står op om morgenen, og synes det er helt okay at skulle afsted på enten arbejde eller i skole. Jeg glæder mig utrolig meget til at se hvad fremtiden bringer, og jeg glæder mig til at kombinere min kreativitet og passion. Det er fantastisk at se at i er så mange der følger med, og jeg ser frem til at dele min fremtid med jer. Endnu engang et stort tak til jer alle! Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer