En lille pige

Et af de største øjeblikke i vores liv

Hello there.
Jeg kan simpelthen ikke følge med tiden længere. For præcis et år siden skulle vi til kønsscanning for at få den glædelige nyhed. Jeg husker denne dag så tydeligt, da jeg simpelthen var ved at revne af spænding. Min bedre halvdel og jeg havde egentlig ingen preferencer i forhold til kønnet, da det allervigtigste naturligvis var et sundt helbred. Min graviditet var hård (og meget kompliceret) grundet en håndfuld komplikationer, men den blev alligevel en smule mere lyserød da scanningen viste, at vi skulle være forældre til en lille pige. Vi havde booket den første (og tidligste) tid vi overhovedet kunne få. Solen skinnede ligeså smukt som i dag, og sommeren nærmede sig med hastige skridt. Jeg var sengeliggende da jeg på daværende tidspunkt kastede op mellem otte og ti gange på en dag, og denne dag var ingen undtagelse. Jeg havde pakket tasken med mine must-haves der bestod af brækposer, alminox (der afhjælper halsbrand), solbriller, køresyg-armbånd og en eller anden form for tyggegummi der kunne afhjælpe den dårlige ånde. Man kunne på daværende tidspunkt ikke se, at jeg var gravid med mindre at man kendte mig. Jeg lagde mig op på briksen og et splitsekund efter sagde den søde jordemoder at hun allerede kunne se kønnet på vores lille baby. Jeg glemmer aldrig da hun sagde "i skal have en lille pige" og vi blev simpelthen så glade. I dette øjeblik blev alting mere klart, og vi kunne pludselig ikke forestille os at skulle have andet end en pige. Efter den glædelige nyhed ringede vi rundt til den nærmeste familie for at dele nyheden med dem. Om eftermiddagen købte vi vores første lyserøde sæt tøj, og offentliggjorde efterfølgende vores lille (læs: kæmpe store) hemmelighed med alle. Selvom min graviditet var pisse hamrende hård gav alting mening da vi pludselig kunne identificere os med vores lille menneske inde i maven. Det er næsten ikke til at forså, at et år allerede er fløjet afsted, og på søndag fylder jordens (og vores) dejligste datter et helt halvt år. Vi nyder hver eneste dag i fulde drag, og jeg er simpelthen så lykkelig og taknemmelig for, at have skabt min egen lille familie med manden i mit liv. I ønskes en dejlig dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer