En opdatering på barselslivet og mit forløb efter fødslen

Hello there.
Jeg vil først og fremmest gerne sige tusinde tak fordi i trofast følger med herinde (og nogle af jer på min instagram). Det betyder simpelthen så meget for mig, at i har lyst til at følge med i mit polerede leverpostejs-liv. Af hjertet tak. Jeg har (hold nu fast) ikke opdateret herinde i 13 dage, og det er der naturligvis forskellige årsager til. Jeg synes derfor det er passende, at dele en lille opdatering herinde med jer, da det ikke er alle der følger med på min instagram hvor jeg ofte deler flere glimt fra min hverdag. Min barsel har på ingen måde været som jeg havde forventet, og det er naturligvis forsående da jeg aldrig har haft bekendskab med den slags "ferie" som mange ofte vælger at kalde det. Jeg har tidligere skrevet om alle mine følelser efter fødslen (genlæs indlægget her) og det er ingen hemmelighed at min start som nybagt mor på mange måder var udfordrende. Det handler egentlig ikke så meget om min rolle som mor, da det har været det mest naturlige for mig lige fra starten men mere om min forståelse af forløbet efterfølgende. Jeg husker stadig fødslen som den mest fantastiske oplevelse (fyldt med kærlighed og adrenalin der fløj rundt i kroppen på både min bedre halvdel og jeg) og jeg ønsker for alt i verden at opleve det hele igen. Sommetider scroller jeg tilbage for at genlæse tidligere indlæg (for min blog fungere ligeså meget som min personlige dagbog som den måske fungere som inspirationskilde hos andre) og når jeg læser indlægget der omhandler indlæggelsen og operationen efter fødslen kan jeg tydelig læse mellem linjerne at jeg på daværende tidspunkt ikke forstod forløbet jeg havde været igennem. Jeg var høj på lykke og kærlighed, men kunne absolut ingenting. Sådan troede jeg at det var når man havde født et barn. Men i takt med at mine veninder og nye bekendtskaber (fødselsforberedelses-hold og mødregruppe) begyndte at kunne gå lange ture med barnevognen, gå til aktiviteter med baby og have overskud til alle mulige almindelige hverdagsting efter ganske få uger, følte jeg mig pludselig ene og alene når jeg sad hjemme i sofaen hvor jeg endnu ikke kunne rejse mig uden støtte fra min bedre halvdel. Den søde læge på barsels-afdelingen sagde det til mig inden jeg tog hjem. Husk på, at du er slået hjem i ludo og skal kæmpe dig op før du er klar til alt det som alle andre (med ingen komplikationer) kan. Men jeg ville det hele, og det har resulteret i at jeg fik det endnu sværere og samtidig var langsommere om at komme mig over det hele. Det har været utrolig hårdt at sige højt, at jeg kunne have mistet mit liv hvis ikke jeg havde været omringet af dygtige læger, sygeplejersker og jordmødre der havde kontrol over situationen. Nogle gange har man brug for at læne sig tilbage, kigge billeder fra en masse skønne (og hårde) minder og bearbejde de svære ting mens man husker på alle de gode stunder. Jeg har været en af de få der virkelig oprigtigt elsker at føde. Det er det fedeste i hele verden, hvis man spørg mig. Og den følelse har jeg valgt at holde fast i, samtidig med at jeg glæder mig over hvor dygtige og professionelle alle omkring mig har været. Det har været ganske sent i forløbet, at jeg har valgt at trække stikket herinde. Men det har været det rette tidspunkt for mig. Jeg har de sidste par uger koncentreret mig om min familie, mine veninder og om alene-tid hvor jeg har nydt solen og drukket et ekstra glas vin (læs: pepsi max) og nydt sommeren med de mennekser som jeg holder allermest af. Bare rolig venner, jeg har også arbejdet med en masse skønt content til Rosengårdcentret som jeg glæder mig enormt meget til at i skal se. Det er simpelthen blevet så godt, og jeg nyder virkelig at være en del af et kreativt og professionelt team der udfordre mig på den skønneste måde. Jeg har de seneste uger været meget bedre til at prioritere, og istedet for udgive et indlæg omkring alt det jeg alligevel ikke har nået i løbet af den forrige uge, valgte jeg at holde en lille (og velfortjent) pause herinde og prioritere nogle andre fantastiske ting. Jeg har lært så meget de sidste (snart ni) måneder, og jeg ville aldrig have været foruden denne process selvom den til tider har været svær at komme igennem. Heldigvis har jeg jordens dejligste lille familie der altid skaber smil og glæde når dagene kan være kedelige og grå. Jeg har valgt ikke at ærger mig over alle de gøremål jeg ikke har nået i min barsel, og istedet fokusere på hvor mange fantastiske øjeblikke der har været med forskellige ferier, hygge-stunder og alle de skønne minder vi allerede har sammen som familie. Det har været de bedste måneder i mit liv, og jeg glæder mig virkelig til fremtiden da den ser lys (og spændende) ud for min lille familie og jeg. Endnu engang TAK for jeres støtte herinde, og tak fordi i følger med i mit lille univers. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer