Et år som Noras mor

Vores lille (læs: store) musling.

Hello there.
Det er fuldstændig overvældende at skrive titlen på dette blogindlæg. For et år siden var vi netop blevet forældre til jordens dejligste pige, og et nyt (spændende og lykkeligt) eventyr startede. Jeg kan på ingen måder forstå, at det allerede er et år siden, at vi trådte ind i vores hjem for første gang som nybagte forældre efter at have været indlagt i en lille uges tid. Det seneste år har været udfordrende, hårdt og samtidig det dejligste år som jeg på alle måder ville ønske, at jeg kunne opleve bare én gang til. Vi har simpelthen lært så meget, og er blevet så mange erfaringer og ikke mindst oplevelser rigere. Den 5. november 2018 klokken 22:04 stod hele vores verden stille. Jeg vidste, at jeg skulle føde et lille mirakel der ville fylde vores hverdag med kærlighed, men aldrig havde jeg drømt om, at jeg skulle blive beriget med det skønneste lille væsen der ville få os til at føle en kærlighed som ingen af os nogensinde har følt før. Det var det vildeste, det største, det lykkeligste og mest ubeskrivelige øjeblik som vi nogensinde har oplevet, og jeg tror (læs: jeg ved) aldrig at noget kan måle sig med det. Vi har haft glæden af det dejligste, skønneste og gladeste barn de seneste tolv måneder, og jeg kan næsten ikke få armene ned over alle vores skønne oplevelser som familie. Vores lille musling er en humør-bombe, og vi har sjældent haft så megen latter i vores lille to-værelses lejlighed. Vores hjem er invaderet af legetøj, og sommetider overvejer jeg at åbne vores eget legeland. Nora har arvet vores evne til at have en fest i sit eget (og i andres) selskab, og hun har samtidig også en stor kærlighed for mam mam som alle døgnets måltider kaldes herhjemme. Alle de søvnløse nætter, den hårde amning (for ej at forglemme 2 x brystbetændelse) samt de til tider møg hamrende irriterende (og bedrevidende) kommentarer fra mor-politiet overskygges af alle de skønne stunder som vi hver eneste dag er blevet beriget med. Jeg har lige fra første øjeblik fundet min mor-rolle ganske naturlig, og alligevel er jeg virkelig vokset med opgaven. Jeg har lagt min usikkerhed væk, og hviler utrolig meget i mig selv. Ingen kender min lille pige bedre, end vi selv gør. Jeg synes simpelthen, at det er så rørende at have en stor pige på et år, og jeg er så stolt af hende. Hun er den dejligste, smukkeste og dygtigste lille musling, og jeg er så taknemmelig for, at hun valgte os som sine forældre. Jeg tror at den første fødselsdag altid vil være helt speciel, og det er virkelig gået op for mig, at vi skal nyde hvert eneste øjeblik. Tiden flyver afsted, og sommetider er det virkelig sundt at stoppe op og være i nuet sammen med sin lille familie. I ønskes en skøn aften. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer