Gaver fra babyshower

Hello there.
Nu er det jo ikke ligefrem fordi jeg ønsker at prale med alle de fine gaver, som vi var så heldige at modtage i lørdags, da jeg blev overrasket med mit helt eget babyshower. Dog har jeg fået en del spørgsmål angående hvad vi fik, og hvis i på nogen måde kan bruge det til inspiration, så bliver jeg mere end glad. Jeg er simpelthen så overvældet og taknemmelig over at have så mange skønne mennesker i vores liv, og hold nu op hvor de bare ramte plet hver og en. Som jeg har nævnt tidligere, har jeg flere gange måtte beherske mig selv en smule i forhold til indkøb af baby-grej, og inden jeg tager crediten for min egen selvbeherskelse, må jeg nok skynde mig at rose økonomichefen (læs: min kæreste) herhjemme, der flere gange har stoppet mig i at foretage flere impulskøb. Jeg må bare erkende at vores familie og veninder kender mig pisse godt, hvilket også betyder at alle gaver kan bruges. Jeg kan slet ikke få armene ned, og denne dag fik mig til at indse at der faktisk godt kan være lyserøde dage i en graviditet, selvom de hører til sjældenhederne.

Nogle af jer kan måske genkende blæksprutten og den fine barnevognskæde fra dette indlæg. Og vi er simpelthen så glade for begge dele. Derudover fik vi den fineste kjole fra Zara, det sødeste sæt fra Name It, Barnets Bog til hyggelige skrivelser og minder om den første tid, milestone kort (hvilket enhver blogger bør eje til sin baby), økologiske sutter, hjemmestikket sokker og hagesmæk med garn arvet fra min meget savnede mormor (virkelig rørende og meget betydningsfuldt), en glasengel der skal beskytte vores lille pige når hun kommer til verden, og den fineste hjemmestikket hue.

Stofbleer (hvilket er uundværligt til baby-gylp), det sødeste lyserøde sæt fra H&M bestående af bamsedragt (bukser og trøje) og de fineste små sutsko, en lysende bjørn (der seriøst er genial til når vi skal op om natten), den smukkeste bodystocking fra Sofie Schnoor, skønne produkter til babymama i form af mascara, bodylotion, bodyscrub og bodywash (seriøst så dejligt med forkælelse når jeg leger spa på badeværelset) og sidst men ikke mindst den fineste kurv fyldt med skønne (og meget personlige ting) som vi virkelig er glade for. Min svigerinde havde lavet de lækreste kager med bogstavet N, et fint broderet billede med navn og derudover var der den sødeste bluse med franske gloser (som jeg virkelig elsker), sutter, en hæklet rangle og selvfølgelig smølfine som i den grad minder mig om min barndom.

Udover de fine ting på billederne fik vi baby-servietter, de sødeste bamser, chokolade og endnu flere bodystockings. Jeg er så rørt over alle gaverne, især fordi der er så meget personlighed bag dem alle. Jeg føler mig så heldig over at vores datter allerede har så mange mennesker omkring sig, som vil hende det allerbedste. Jeg håber i kunne bruge indlægget som inspiration til enten ønsker eller gaver til enten babyshower, fødselsdag, barnedåb eller lignende. Selvom jeg de sidste to dage har haft det virkelig stramt både på grund af bækken, kvalme og alt for meget væske i kroppen, så er jeg simpelthen så glad og lykkelig. Nu skal tiden bare gå, så vi kan møde vores lille prinsesse. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer