Glædelig jul

I dagens anledning har vores lille pige fået sin fine kjole på fra Petit by Sofie Schnoor. Jeg skal dog være ærlig at indrømme, at det er meget-meget-meget lettere at håndtere en baby iført bodystocking og bukser. Derfor blev den fine kjole erstattet med noget mere forældre venligt tøj, da det obligatoriske jule-billede var i hus.

Hello there.
Endelig blev det den 24. december og dermed juleaftensdag. I dag fylder vores lille guldklump syv uger, og jeg kan næsten ikke forstå hvor tiden bliver af. Vi ser frem til en rigtig skøn dag med massere af traditioner og familie-hygge. Det er ingen hemmelighed, at julen har en stor betydning for mig (selvom jeg snart fylder 26 år) og derfor glæder jeg mig enormt meget til at skulle tilbringe den med min bedre halvdel og vores lille pige i år. Vi skal fejre juleaften hos mine forældre i år, hvilket vi glæder os enormt meget til. Det bliver en skøn aften med hygge, god mad og gaver. Jeg vil blot ønske jer alle en rigtig glædelig jul med jeres nærmeste, og sige tusinde tak fordi i trofast følger med i mit lille (og meget lyserøde) univers. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer