Hvordan jeg redigerer mine billeder

Hello there.
I dag har jeg valgt at lave et lidt anderledes indlæg end jeg plejer. Jeg har nemlig den seneste tid fået et par henvendelser der omhandler hvordan jeg redigerer mine billeder. Det skal lige siges at jeg på ingen måde er ekspert på området, men har efter en længere periode gjort mig nogle erfaringer. Jeg vil derfor dele nogle af de tips og tricks jeg bruger, når jeg redigerer mine billeder.

Find din egen stil.
Det her punkt er simpelthen så vigtigt. Det er helt okay at lade sig inspirere af andre på de sociale medier, men det er simpelthen så vigtigt at have sig selv med hele vejen, også når det gælder redigering af billeder. Det kan tage utrolig lang tid at finde sin egen stil, og det kræver ofte tid og tålmodighed at nå dertil. Det bedste råd jeg kan give, er at eksperimentere med forskellige justeringer, apps og filtre, og se hvad der fungerer bedst for dig.

Brug det naturlige lys.
Det er ingen hemmelighed at det er en del lettere at skyde gode billeder om sommeren, da lyset bare er bedre og fremme længere tid af gangen. At skyde billeder udendørs er helt bestemt en fordel, men hvis man vælger at tage sine billeder indendørs, kan det være en fordel at placere sig selv eller det man ønsker at tage et billede af ved et vindue. Lyset er meget afgørende, også for selve redigeringen bagefter.

Skab en rød tråd.
Det her punkt er nok noget af det jeg synes er aller sværest. Det er klart at man som menneske udvikler sig i takt med at tiden går, og det er helt naturligt at dette kan ses på ens sociale medier. Men prøv så vidt det er muligt, at skabe en rød tråd når du redigerer dine billeder. Det kan være at man skruer ekstra op for farverne på ens billeder, eller at man er vild med et lyst og nordisk udtryk. Leg med de forskellige stilarter, og se hvad der passer bedst til din stil.

Mine yndlings apps er facetune og lightroom. Jeg starter altid med at bruge facetune til at skabe en lys og mere ren baggrund på mine billeder. Jeg bruger ofte filteret silver sammen med lighter for at opnå den perfekte lyse baggrund. Herefter fjerner jeg filtrene fra selve motivet som på den måde stadig er helt uredigeret. Herefter bruger jeg lightroom til at redigere resten af billedet. Her bruger jeg ikke et bestemt filter men redigerer lysstyrke, kontrast, skarphed, farvemætning m.m. manuelt. Det er den måde jeg foretrækker at redigere mine billeder, da jeg sjældent synes at et bestemt filter kan passe til alle billeder. Jeg kan især godt lide når hvide farver fremstår hvide, og ikke gule eller blå alt efter billedets temperatur. Nedenfor kan i se nogle eksempler på de seneste billeder, jeg har brugt på mine sociale medier. Smid endelig en kommentar hvis i har yderligere spørgsmål til redigering. Som sagt er jeg ikke ekspert på området, men deler gerne ud af hvad der fungerer bedst for mig. Kam fra S.

Billede 1: Uredigeret // Billede 2: Redigeret

Billede 1: Uredigeret // Billede 2: Redigeret

Billede 1: Uredigeret // Billede 2: Redigeret

Billede 1: Uredigeret // Billede 2: Redigeret

Billede 1: Uredigeret // Billede 2: Redigeret

Synes godt om

Kommentarer