I HAVE MADE A BIG DECISION

Photo credit: Marianne Post Photography

Okay, here we go. Som overskriften fortæller, har jeg taget en kæmpe beslutning. En beslutning der er rigtig mange delte meninger om, og som også har taget mig tid at nå frem til. Men når det så er sagt, føler jeg mig lettet, glad og lykkelig over at beslutningen er taget.

I dag skal vi snakke lidt om uddannelse, forventninger og drømme. I 2009 sad jeg i 9. klasse og skulle tage stilling til hvad jeg gerne ville. Helt ærligt, så vidste jeg det ikke. Der var rigtig mange der fortalte mig at gymnasiet var den helt rette løsning for mig, da jeg altid har været utrolig pligtopfyldende og vidste hvad det ville sige at arbejde hårdt for at nå til de gode resultater. Jeg var 16 år gammel, så hvor i al verden skulle jeg vide fra hvad jeg gerne ville? Jeg startede i gymnasiet, og midt i 1.g sagde jeg til min familie, at det slet ikke var noget for mig. Jeg har altid haft et rigtig tæt forhold til min nærmeste familie, og de har altid hjulpet mig og støttet mig i alt hvad jeg har gjort. De sagde dengang at det naturligvis var helt i orden, men at jeg jo skulle finde ud af hvad jeg så ville. Og det anede jeg jo ikke. I 2012 blev jeg student, og nok den lykkeligste af slagsen, netop fordi at det var overstået. Jeg gik ud med et 02 i huen, det laveste gennemsnit på eksamensbeviset og armene oppe over hovedet. Jeg var lettet, glad og lykkelig. Den dag glemmer jeg aldrig. Nu stod jeg bare overfor et helt andet problem. Jeg havde brugt tre år på at kæmpe mig igennem gymnasiet, og jeg havde slet ikke fokuseret på hvad jeg egentlig gerne ville. Jeg snuppede derfor et sabbatår, som blev til tre. Først arbejdede jeg i en tøjbutik som salgsassistent. Efterfølgende søgte jeg ud på McDonald's og endte som skiftmanager og en del af det daglige lederteam. Men nu havde jeg igen brugt tre år, og ærligt så vidste jeg stadig ikke hvad jeg ville. Jeg startede på grundforløbet som kosmetiker, men det fangede mig på ingen måde. For to år siden startede jeg på frisørskolen. Jeg havde siden jeg var lille haft en pigedrøm om at arbejde som frisør, så det skulle naturligvis prøves. Jeg er nemlig overhovedet ikke boglig, og vidste at jeg med sikkerhed ikke skulle ende på en eller anden fancy universitetsuddannelse. Jeg fandt lynhurtigt ud af at jeg var super dygtig indenfor frisørfaget. Jeg kunne kombinere teori med praksis, og jeg fangede teknikkerne med det samme. Jeg har på de første to år kun fået 10 og 12 taller, og så er alt jo godt skulle man tro. Sandheden er at jeg har gået med utrolig mange tanker omkring hele min fremtid. Hvad brænder jeg for? Hvad får mig til at føle mig lettet, glad og lykkelig hver eneste dag? Da jeg var helt lille var jeg utrolig kreativ. Jeg tegnede, jeg kreerede og jeg havde en fantasi som ingen kunne sætte sig ind i. Da jeg blev ældre var jeg altid meget bevidst om hvad jeg søgte når jeg var med min mor eller veninder ude for at shoppe tøj. Problemet var altid bare, at det jeg gerne ville have fandtes ikke i butikkerne. Jeg har altid drømt om at skabe min egen kollektion og mit eget brand. Men jeg har aldrig set dette som en mulighed, da alle altid har sagt at den karrierevej er alt for usikker at gå. Men det her handler ikke for mig om hvad der er almindeligt at gøre. Det handler om hvor stor en passion man har for det man laver. Hvorfor skal alting være nemt? Er det lykken? Nej. Jeg får hele tiden at vide at jeg bør gøre min uddannelse færdig som frisør, fordi jeg er så dygtig. Men hvad betyder det, når jeg ikke er passioneret? Det har taget mig rigtig mange år at finde mig selv. Dette er et emne som der er utrolig mange holdninger til, og jeg har stået overfor et valg mellem at følge med mængden eller at gå min egen vej. Det er altid lettest at følge med mængden, da man ikke behøver at forsvare det man gør netop fordi alle andre gør det. Men jeg vælger at gå min egen vej, da alt andet ville være at gå imod min passion. Jeg har valgt at stoppe på min uddannelse som frisør, og for første gang siden jeg fik min studenterhue på har jeg følelsen af at være lettet, glad og lykkelig fordi jeg ved min fremtid ser lys ud. Jeg har mærket efter helt nede i maven, og ved at dette er det helt rigtige valg for mig. Til gengæld har jeg været igennem en meget lærerig proces, som jeg ikke ville være foruden. Og mange vil så spørge: "Hvad skal du så nu?" og sandheden er at jeg ingen plan har. Jeg har en idé, men om jeg skal gå til højre eller venstre det tager jeg hen ad vejen. Jeg vil gå efter at udleve min drøm, og om det kommer til at tage 2, 5 eller 10 år det ved jeg ikke. Men det kommer til at ske - og jeg kan slet ikke vente med at starte på en helt ny og lys fremtid. Det bliver fantastisk!

Dette er et emne der berøre rigtig mange mennesker, uanset alder. Jeg ved at jeg ikke er den eneste der har stået overfor sådan en beslutning, og jeg ved det er virkelig svært at gå til højre når alle andre går til venstre. Men det er simpelthen så vigtigt at man udlever sine egne drømme og ikke andres. Hvis i har spørgsmål til min beslutning, eller andet i gerne vil have uddybet, så skriv gerne til mig. Så skal jeg besvare jeres spørgsmål så godt jeg kan. Tak fordi i læste med. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer

Hvor er jeg glad på dine vegne! Stærkt gået! Jeg håber, at det er den rigtige vej for dig nu <3
www.flyvmedmig.dk
sarahlykke
sarahlykke,
Tusinde tak søde du! <3 Det er jeg helt sikker på. Går en spændende fremtid i møde, og det bliver så godt! Håber snart vi ses. Knus <3
nouw.com/sarahlykke
Lykke,
Sikke en overraskelse skat! Men dejligt at du følger dit hjerte og gør hvad du ønsker!! Håber du finder den vej du gerne vil ♥️
www.lykkenystrup.dk
sarahlykke
sarahlykke,
Tusinde tak skat! <3 Jeg føler at det er den helt rigtige beslutning for mig. Glæder mig til snart at se dig! :-*
nouw.com/sarahlykke