January musthaves

Hej girls. Jeg håber at i har haft nogle fantastiske juledage. Mon nogle af jer skal til julefrokost i dag? Jeg havde en skøn juleaften sammen med min familie. Vi havde en super hyggelig aften med godt selskab, lækker mad og massere af forkælelse i form af gaver. Som i ved, er jeg helt pjattet med julen og nyder i den grad at tilbringe tid med familien. I går var vi til julefrokost i min kærestes familie, hvilket også var rigtig hyggeligt. I dag har jeg travlt, og tidsplanen må ikke overskrides. Jeg skal have pakket kufferten, have ordnet nogle småting i lejligheden, hente min julegave fra arbejdet (ja, jeg nåede det simpelthen ikke inden den 24. december) og så skulle jeg gerne nå at færdiggøre de sidste projekter inden jeg rejser mod Østrig kl. 18 i aften. Hold nu op hvor jeg glæder mig. Jeg er spændt, og glæder mig enormt meget til at opleve en skiferie. Jeg er sikker på det bliver helt fantastisk. Jeg krydser fingre for at internettet kører nogenlunde dernede, og blogger dernede fra cirka hver anden dag. Jeg glæder mig til at dele en masse skønne billeder med jer. Jeg har fået nogle super skønne julegaver, som jeg glæder mig til at vise jer. Ovenover har jeg samlet en collage med nogle ønsker jeg stadig har. Nogle af tingene er allerede nedsat, og så har man jo en ekstra god grund til at shoppe lidt endda inden januar er startet. Andre end mig der er på udkig efter nogle gode januartilbud? Ha' en fantastisk anden juledag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer