HELLO DECEMBER

Hej girls. Er jeg den eneste der har glædet mig til at byde December velkommen? Selvom at mange forbinder det med en dyr måned, synes jeg det er en rigtig dejlig tid. Jeg skrev i dette indlæg, hvordan man kan undgå at bruge for mange penge og stressende juleshopping. I dag vil jeg dele mine planer for December med jer. Jeg skal nemlig rigtig mange hyggelige ting, som jeg glæder mig til at skulle dele med jer. Desuden afholder jeg fire adventskonkurrencer herinde, så der er god grund til at holde øje med bloggen. Den første konkurrence er i samarbejde med Caseapp, og i kan se hvordan man deltager lige her.

//1. Jeg skal julehygge med min kæreste og hans familie 1. advent. De har en tradition om at julehygge i starten af December, hvor man kan vælge at lave enten juledekorationer, pynt eller konfekt. Det bliver en super hyggelig eftermiddag, er jeg sikker på. //2. Weekenden efter skal vi fejre min svigerfars 50 års fødselsdag. Det bliver en skøn dag, og mon ikke vi nok skal få ham fejret med manér. //3. Jeg skal spise en masse æbleskiver med flormelis og syltetøj. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist æbleskiver, og jeg elsker det virkelig. Mmmh! //4. Apropos æbleskiver, så skal jeg mødes med to af mine kollegaer og have gennemgået træningsprogram. Det bliver super godt, og jeg glæder mig til at komme rigtig i gang med træningen igen. //5. Jeg skal have lavet nye negle til jul og nytår hos dygtigste Mian. Det bliver super dejligt, og jeg er altid så tilfreds når jeg går derfra. //6. Jeg skal købe de sidste julegaver. Heldigvis er det ikke så mange, og i øvrigt synes jeg det er så hyggeligt at købe gaver til andre. //7. Jeg skal julehygge med min familie, og det er altid bare så skønt. Jeg elsker at tilbringe tid med min familie. Det er fantastisk! //8. Jeg skal holde lillejuleaften sammen med min kæreste og svigermor. Det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg er så glad for invitationen, og takkede ja med det samme. //9. Jeg skal mødes med nogle søde veninder, og hygge som vi plejer. Dejligt som altid! //10. Jeg skal holde juleaften med min skønne familie. Selvom jeg er 24 år, nyder jeg virkelig juleaften og glæder mig mindst ligeså meget som jeg altid har gjort. Jeg elsker når familien er samlet til god mad og gaver. Det er altid så hyggeligt. //11. Jeg skal til julefrokost med min svigerfamilie, hvilket jeg er sikker på bliver super festligt. //12. Jeg skal på skiferie med min kæreste og seks af vores venner. Det er første gang jeg skal stå på ski, og jeg kan slet ikke vente. Vi tager afsted anden juledag. //13. Jeg skal holde nytår i udlandet for første gang nogensinde. Og jeg er sikker på at det bliver det fedeste. //14. Jeg skal shoppe nogle lækre vinter items til min garderobe, da jeg synes jeg mangler nogle nye ting.

Synes godt om

Kommentarer