Meyermetoden - den naturlige epidural

Bogen forhandles lige her

Hello there.
I dag skal det handle om hvordan man på bedste vis, kan forberede sig til den kommende fødsel. Jeg har flere gange nævnt mine tanker om fødslen herinde, og jeg må også være helt ærligt at indrømme, at det har været noget af en rutsjebanetur. I starten af min graviditet bekymrede den mig ikke, hvilket nok skyldes at man har de gyldne ni måneder til at forberede sig i. Sommetider bliver man dog overrasket over, hvor hurtigt ni måneder kan gå, og inden man ser sig om står man med veer og en fødsel indenfor rækkevidde. Jeg har været så heldig at få lov til at anmelde bogen "Meyermetoden - den naturlige epidural" af Heidi Meyer Vallentin hos Momster Test. Bogen forhandles allerede, og er virkelig værd at læse i forbindelse med sin forberedelse til fødslen. Forfatteren Heidi Meyer Vallentin deltog i starten af Oktober måned i Momster Market, hvor der var mulighed for at få en god snak og købe bogen personligt af hende.

Jeg har egentlig aldrig haft særlig stor interesse i at læse, da jeg ofte synes at det kan blive kedeligt og langtrukket at komme igennem en bog. Jeg bliver altid draget af det kreative, visuelle og for slet ikke at glemme det der skiller sig ud fra mængden. Da jeg blev tilbudt at anmelde bogen, valgte jeg at tage udfordringen op da det lød yderst interessant og relevant i forhold til min nuværende situation. Bogen er skrevet af jordemoderen Heidi Meyer Vallentin, og den bærer i den grad præg af kvalitet og erfaring. Jeg har for første gang (hold nu fast) læst en bog færdig, og jeg må være helt ærligt at indrømme, at jeg havde utrolig svært ved at lægge den fra mig, da jeg først var gået igang med at læse den. Bogen kommer virkelig omkring mange relevante aspekter i forhold til graviditet og fødsel, og beskriver alt ligefra helt basale ting der kan forekomme, men samtidig giver den også nogle utrolig brugbare værktøjer der kan hjælpe til at håndtere det psykologiske aspekt der i den grad medfølger når man skal være forældre. Som jeg efterhånden har givet udtryk for nogle gange, har min graviditet været noget af en rutsjebanetur at komme igennem, og her i den sidste fase hvor vi blandt andet har overskredet terminsdatoen har det psykologiske aspekt i den grad spillet mig et puds. Jeg er dog også blevet bevidst omkring hvordan det psykiske kan påvirke den kommende fødsel, og har derfor virkelig haft god gavn af at læse "Meyermetoden - den naturlige epidural" da den har givet mig nogle utrolig brugbare værktøjer. I kan læse hele min anmeldelse af bogen hos Momster Test, hvor to andre bloggere også har delt deres mening om bogen. Den er virkelig anbefalelsesværdig, og jeg er utrolig glad for at have læst den inden fødslen. Kunne det være interessant for jer, at læse en opfølgning efter fødslen? Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer