Min fødsel - Amning

Hello there.
Jeg sidder i skrivende stund på sengekanten med mælkekanonerne hængende frit og naturligvis med en baby på skødet. Et af de mest omdiskuterede emner i denne baby-verden er naturligvis amning, og jeg forsøgte allerede i min graviditet at tage emnet op til overvejelse. Jeg må dog erkende at det er noget lettere at have en holdning til noget når man selv står i en situation hvor det er relevant. Jeg har hele tiden haft et enormt stort ønske om at amme, og for mit vedkommende handler det primært om at kunne give vores datter den bedst mulige næring samtidig med at det er super nemt at have maden med sig uanset tid og sted. Jeg fik en lidt langsom start i forhold til amningen, da jeg startede min karriere som nybagt-mor på en operationsstue samt fik en blod-transfusion der kunne forsinke mælkeproduktionen med to-tre døgn. Eftersom jeg hverken kunne gå, stå eller sidde de første mange døgn samtidig med at mine bryster var flade som pandekager når jeg lå i den yderst ubehagelige hospitalsseng, havde jeg allerede forberedt mig på at det nok ikke ville lykkes at kunne amme. Vi havde virkelig forsøgt at lægge hende til og der var ingen tvivl om at hun vidste hvad det drejede sig om. Om fredagen vågnede jeg med en influenza-lignende fornemmelse i kroppen samt et par kanoner der var skarpladt. Mælken var løbet til, og her blev jeg for første gang introduceret for et tisse-lagen. Det sprøjtede med mælk alle vegne, og vores lille pige har efterfølgende næsten haft et permanent mælkeskæg ligesiden. Jeg er simpelthen så imponeret over hvordan kroppen (igen) kan arbejde så målrettet, og jeg er dybt taknemmelig for at det lykkes for os.

De skønneste små fusser

Jeg har som tidligere nævnt haft et stort ønske om at kunne amme, da det både er god næring til barnet samtidig med at det er nemt at have maden med sig alle steder. Der er utrolig mange holdninger til hvor længe man bør amme sine børn, og egentlig har jeg valgt at lukke mine ører for mor-politiets gode (og dømmende) råd. Man skal nemlig ikke tage fejl af, at det kan være møg hamrende hårdt at amme sit barn. Jeg har allerede på mine tre uger som nybagt-mor tænkt på hvordan jeg nogensinde skulle kunne holde til det i seks måneder som den fulde amme-periode varer. Nogle vælger at amme i kortere eller længere tid, og det er meget individuelt hvilke begrundelser der er til at forkorte eller forlænge processen. Det vigtigste for mig er, at det både skal fungere for vores lille pige og for mig selv. Det er virkelig vigtigt for mig, at vores datter har en glad mor med overskud fremfor en energiforladt zoombie der ikke laver andet end at sidde med kanonerne fremme og levere øko-mælk til mælkebaren. Man skal huske sig selv i den her process, da det er hårdt arbejde at levere næringsrig kost til familiens mindste medlem. Jeg er dog dybt taknemmelig over at have valgfriheden til at vælge fra eller til, og det kan jeg takke min krop for. Jeg synes ikke der er noget der er mere rigtigt eller forkert end andet, så længe både mor og barn trives med det valg der er truffet. Mælkebaren er i øjeblikket døgnåbent herhjemme, og der er ingen tvivl om at mamma-fløden går lige i fedtdepoterne herhjemme. Jeg har videregivet de fire dobbelthager jeg havde arbejdet hårdt på at få i graviditeten, og jeg er sikker på at vores arving er yderst glad og taknemmelig for det første arve-forskud hun har modtaget. Mens hun plejer sit mælkeskæg lever jeg af kærlighed og nisse-bajer og det er egentlig helt okay. Nu vil jeg pakke mælkekanonerne væk, inden de skal pakkes ud igen, og nyde resten af søndagen på sofaen med min lille familie. I ønskes en dejlig eftermiddag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer

VenterPaaVinBlog,
De fødder der, er lige til at ae <3 😃
- A
www.venterpaavin.dk
sarahlykke
sarahlykke,
JA! De er så søde 😁🙌🏼
nouw.com/sarahlykke