Min fødsel - Min krop efter fødslen

Billedet er taget fem uger efter fødslen

Hello there.
Det er ingen hemmelighed at udseendet på min krop har fyldt utrolig meget både før, under og efter graviditeten. Jeg har egentlig altid været enormt kritisk overfor mig selv (og hermed også i forhold til hvordan jeg har set ud) og derfor har de sidste ni måneder været en kæmpe udfordring for mig. I starten af graviditeten elskede jeg min voksende mave, da det egentlig var en befrielse ikke længere at skulle trække maven ind når man hoppede i en stram kjole eller bikini for den sags skyld. For første gang i en længere periode havde jeg det godt (eller i hvertfald afslappet) med min krops udseende, men den følelse ændrede sig i løbet af de ni måneder. Jeg havde kvalme med daglige opkastninger gennem hele min graviditet, og jeg brugte derfor størstedelen af min tid med hovedet nede i toilettet. Det har forresten resulteret i en helveds masse smerter i min ryg og nakke, som jeg nu døjer utrolig meget med. I starten kastede jeg op uanset om jeg spiste eller ej, og derfor tog det alligevel lang tid før, at graviditetskiloene meldte sin ankomst. Dog ændrede kvalmen sig pludselig til, at jeg skulle spise for at undgå (eller forkorte antallet) opkastninger. Jeg spiste konstant og jeg husker tydeligt følelsen af at være sulten hele-fucking-tiden. Samtidig med at jeg spiste grovbirkes, bland-selv-slik og kagecreme i store (og temmelig usunde) mængder blev jeg den heldige vinder af syv kilos væske, der fordelte sig på hele min krop. Jeg havde lår i skoene, fingre der lignede snack-pølser (der gjorde mig endnu mere sulten) og et hoved der efterhånden lignede en meget uheldig botox-behandling. Min krop havde ændret sig, og min selvtillid var ikke-eksisterende på daværende tidspunkt. Jeg viste mig ikke i offentligheden medmindre, at det var virkelig nødvendigt. Jeg har sjældent haft det så slemt med mit udseende, og samtidig skulle man høre på folks (undskyld mit sprog) latterlige kommentarer der prøvede at få en til at tro, at det slet ikke stod så slemt til. Da mine veer begyndte var jeg simpelthen så målrettet. Jeg havde været alt andet end aktiv i min graviditet og samtidig var jeg fuldstændig energi-forladt, og alligevel var jeg simpelthen så klar til at komme i mål og til at møde vores lille pige. Efter fødslen lignede jeg stadig en mislykket botox-behandling i hovedet og egentlig synes jeg pludselig at det hele var meget værre. Det skyldes dog den operation jeg fik foretaget lige efter fødslen, og da jeg var sengeliggende de første dage ville der gå lidt ekstra tid før væsken ville forsvinde. Jeg har endnu ikke fået grønt lys fra lægen til at dyrke motion, selvom det kribler i hele kroppen for at komme igang. Den første uge (der ellers kun havde bestået af måltider, amning og litervis af sukkervand) tabte jeg de første 12 kilo. Dette var blandt andet vores baby, den øgede blodmængde, moderkagen, fostervand og alt det møg hamrende tunge og trælse væske jeg havde rendt rundt med. Jeg følte mig simpelthen så lækker, da jeg kom hjem fra sygehuset og kunne hoppe i min lyserøde pyjamas uden knapperne sprang og bukserne revnede. På nuværende tidspunkt går jeg en del ture med min bedre halvdel og barnevognen, og så er jeg netop begyndt at lave nogle opbyggende øvelser herhjemme der forhåbentlig skal fjerne resterne af de graviditetskilo der er blevet siddende. Min blodprocent er stadig for lav, hvilket også giver anledning til en tung hovedpine, en slingrende gang (hvor man sommetider kan mistænke mig for, at have drukket for mange jule-bajere) og alt for mange timer på sofaen. Jeg er mere træt end et helt alderdomshjem, og alligevel bruger jeg mit sidste overskud på, at komme i form da det er utrolig vigtigt for mig. Jeg er den heldige vinder af en knap så attraktiv mor-krop, men til gengæld ved jeg, at den nemt og hurtigt kan strammes op med lidt motion. Nogen havde måske håbet på et billede af min slaskede mave og dællede lår, men det er på ingen måde noget jeg har lyst til at dele med andre end mig selv og mine allernærmeste. Hvis jeg tænker tilbage på min kost gennem graviditeten samt det store pres min krop har arbejdet under, er jeg virkelig imponeret over hvordan den ser ud efterfølgende. Kvindekroppen er virkelig fantastisk, og jeg er så taknemmelig for, at den har båret på vores lille pige indtil hun var klar til at møde den store verden. Selvom jeg langt fra er tilfreds med min krop på nuværende tidspunkt, så er jeg simpelthen så glad for at være nået så langt i processen allerede. Jeg tør endda også godt at sige, at jeg ved, at jeg får min tidligere krop tilbage på et tidspunkt. Jeg vil på et senere tidspunkt dele hvilke øvelser jeg har lavet, hvis i er interesseret i dette. Vi skal til familie-jule-hygge hos Noras mormor og morfar i dag. Det bliver simpelthen så hyggeligt. I ønskes en skøn lørdag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer