Min fødsel - Status på mit helbred

Fra vores ophold på OUH (Odense Universitets Hospital) da Nora var tre dage gammel

Hello there. Midt i den lyserøde baby-bobbel findes der også dage hvor det hele er hårdt og uoverkommeligt. Jeg ved ikke om jeg havde regnet med at kunne være den der overskuds-mamma der et par uger efter fødslen ville bage julekager til hele opgangen, men sandheden er i hvertfald en anden. Det er efterhånden gået op for mig, hvad der egentlig skete efter fødslen, og det begynder at gå op for mig, at det kommer til at tage tid. Den søde læge gjorde det ellers meget klart da hun stod for enden af min seng på sygehuset og fortalte at det ville komme til at tage en del længere tid at komme sig efter fødslen grundet de komplikationer jeg oplevede. Der er bare væsentlig forskel på at ligge på en baselsafdeling hvor der bliver serveret tre retters menu morgen, middag og aften (og hvor man i øvrigt hverken skal vaske tøj, gøre rent eller handle) og på at komme hjem og opleve det ene barselsbesøg efter det andet. Holy-moly hvor kan jeg mærke at min idé om at virke overskuds-agtig er faldet fuldstændig til jorden. En ting er at gennemgå ni måneders graviditets-helved og efterfølgende en fødsel (som til gengæld var piece-of-cake) og en anden ting er så at havne på operationsbordet en halv time efter, blive lagt i fuld narkose, miste to liter blod og få en blodtransfusion. Egentlig kan jeg sagtens forstå hvorfor jeg er møg hamrende træt og energiforladt. Min blodprocent er stadig til den lave side hvilket også skyldes at jeg stadig ligner en der har drukket lidt for mange jule-øl. Min hudfarve er bleg og grå, og mine øjne er så blanke at man kan spejle sig i dem. Jeg er simpelthen så træt, og det er endda selvom jeg sjældent har sovet bedre end efter vores lille pige er kommet til verden. Jeg går ture med barnevognen, og udsigterne til hårdere motion ligger langt ude i fremtiden. Jeg må derfor lære at elske min mor-krop for en periode. Det er jul, det er cool og jeg nyder at lade maven dingle lidt endnu. Ser man bort fra trætheden er jeg dybt importeret over hvordan min krop har arbejdet for at få mig på benene igen. For fire uger siden lå jeg i en hospitalsseng, og kunne ikke gå et eneste skridt. I dag kan jeg klare mig selv, og vigtigst af alt gå med min datter i armene (når jule-øllene altså ikke er gået for meget i hjernen) og det nyder jeg i fulde drag. Jeg må dog bare væbne mig med tålmodighed, og lade kroppen bruge den tid som den har brug for. Til gengæld kan jeg med god samvittighed bruge kvalitetstid med min lille familie indendøre, og nyde december i fulde drag. Dette var blot en lille status på mit helbred, og det kan forklare hvorfor jeg sommetider er en smule stille herinde. Jeg tillader mig at trække en dag ud af kalenderen hist og her, når kroppen og helbredet har brug for det. I ønskes en rigtig dejlig dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer