Min kamp mod hårtab efter fødsel og amning

Hello there.
Det er ingen hemmelighed, at mit hår bærer præg af en graviditet, fødsel og seks måneder fungerende som fuldtids-mælkebar. I min graviditet havde jeg det tykkeste hår, og det var simpelthen en fornøjelse at style det. Jeg elskede mit kraftige hår, og jeg elskede at jeg kunne lave fine stylinger (heriblandt fletninger) der lignede en rigtig frisure. Efter min fødsel med mini-chefen var jeg sikker på, at jeg var en af de (få) heldige der ville slippe for hårtab, og desværre kan jeg konkludere at dette ikke var tilfældet. Jeg har de sidste mange (nærmere otte) måneder haft problemer med hårtab, og jeg kan understrege at det bliver værre og værre. Det startede allerede da mini-chefen var omkring to måneder. Der begyndte mit hår at ændre sig, og dette var jeg egentlig indforstået med da amningen naturligvis snupper en del fra baby-mamma. Det blev desværre ved og blev samtidig værre. Jeg har forsøgt at pleje mit hår på bedste vis kombineret med vitaminer, og selvom jeg har kunne mærke en bedring i forbindelse med vitaminerne er det stadig et kæmpe problem for mig. Efter en tur i spa-afdelingen taber jeg store totter hår når jeg tager fingrene gennem mine fine (og tynde) lokker, og når håret skal børstes mister jeg endnu mere hår. Det er simpelthen så frustrerende (og hårdt) at se ens hår blive tyndere og tyndere, og derfor har jeg valgt en naturlig behandlingsform der forhåbentlig kan hjælpe håret på vej.

Indeholder reklamelinks markeret med *
Hair Loss Shampoo (shop her)* // Hair Loss Spray (shop her)* // Hair Loss Serum (shop her)*

Jeg har været på udkig efter nogle naturlige (og effektive) produkter der kan hjælpe mig, da jeg efterhånden er mere eller mindre skraldet i mine sider. Dette betyder også, at en høj hestehale er no-go med mindre jeg gerne vil flashe mine næsten skaldede pletter i siderne. Jeg har i forbindelse med mit hårtab teamet op med Australian Bodycare der har mere end tredive års erfaring med at udvikle problemløsende hudplejeprodukter. Jeg har tidligere testet nogle af deres andre skønne produkter, og da jeg så at de havde en serie til hårtab var det oplagt, at give den et forsøg. Det er utrolig individuelt hvor hurtigt man kan fornemme resultaterne, men de fleste kan allerede se en forskel efter 12-20 uger. Produkterne kan bruges sammen i en hårpleje-rutine eller hver for sig. Dog anbefales det, at bruge alle tre produkter sammen dagligt for at opnå bedst mulige resultat. Produkterne indeholder Capilia Longa (stammer fra gurkemeje planten) og har en dokumenteret effekt på hårtab. Derudover indeholder de også Tea Tree Oil da det både modvirker bakterier og holder hovedbunden sund (og ren) samt B-vitamin der styrker håret samtidig med, at det hjælper dig med at få et sundere og mere fyldigt hår. Jeg har brugt produkterne i omkring fjorten dage nu, og selvom jeg endnu ikke kan mærke forskel i forhold til mit hårtab, har jeg alligevel gjort mig nogle andre (rigtig positive) erfaringer. Jeg kan mærke, at min hovedbund føles sund og ren da jeg ikke føler trang til at vaske hår hver eneste dag. Derudover føler jeg at mit resterende hår er lettere at style og føles fyldigere end før jeg påbegyndte behandlingen. Jeg er utrolig spændt på, at se de endelige resultater ved brug af Hair Loss serien fra Australian Bodycare* og jeg skal naturligvis nok dele et opfølgende indlæg med jer. Har i nogle erfaringer i forbindelse med hårtab efter fødsel og amning? I ønskes den skønneste dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer