Min uperfekte krop

Billederne er taget før min krop blev invaderet af væske. På dette tidspunkt havde jeg det simpelthen så godt i min krop hvis man ser bort fra alle komplikationerne (kvalme, bækkenløsning, halsbrand m.m.)

Hello there.
Jeg har efterhånden nævnt min knap så attraktive mor-krop en del gange herinde. Det er ingen hemmelighed, at min graviditet har sat sine spor og jeg har på mange måder brug for, at dele mere med jer end det polerede glansbillede der ofte ses rundt omkring på de sociale medier. I min graviditet følte jeg mig for første gang nogensinde tilpas i min egen krop (indtil den blev invaderet af væske all-over) da jeg pludselig ikke behøvede at trække maven ind som jeg plejede at gøre. I dag når jeg sidder og kigger tilbage på dengang (før min graviditet) kan jeg ikke lade være med at slå mig selv oven i hovedet. Jeg har sjældent (eller rettere sagt aldrig) været tilfreds med min krop selvom jeg dengang havde en sund (og flad) mave. Jeg har aldrig været tilfreds og sommetider tror jeg heller ikke på, at jeg nogensinde bliver det. Min graviditet startede med kvalme hvor jeg ingenting kunne spise (uden at kaste op med det samme) og udviklede sig til kvalme hvor jeg var nødt til at spise for at mindske antallet af opkastninger. Og meget gerne mere eller mindre konstant. I slutningen af min graviditet flyttede der 7-8 kg væske ind i min i forvejen meget tunge krop, og jeg lignede en strandet hval når jeg lå og plaskede rundt i mine forældres (ellers store) badebassin der var købt med det formål, at jeg skulle køles af. Jeg mangler egentlig ikke at tabe ret mange kilo, men jeg mangler at blive strammet op rundt omkring. Det fylder enormt meget i min hverdag, og ofte føler jeg mig utrolig utilpas når jeg står foran kameraet og tager billeder til mine sociale medier. Jeg er udemærket klar over, at kroppen naturligvis ændre sig efter en graviditet og en fødsel og jeg har simpelthen så stor respekt for, at den kan lade et lille menneske gro indeni. Til gengæld har jeg på ingen måder lyst til at dele billeder af min slaskede mave (og hylde mor-kroppen) da mine nytilkomne deller udelukkende skyldes alt for mange grov-birkes med tandsmør og pålægschokolade for slet ikke at glemme de store mængder kage-creme jeg indtog under min graviditet. Dette har nemlig intet at gøre med, at jeg ikke respekterer kvindekroppen og dens kunnen, men derimod handler det om (for mit vedkommende) at jeg skal huske at have nogle meget bedre spisevaner (held og lykke med at forklare mig selv det med preggo-cravings) under min næste graviditet. Jeg har efterhånden modtaget utrolig mange (dumme) kommentarer derude fra kvinder der har valgt at lade deres graviditets-kilo blive siddende, der forsøger at få førstegangs-mødre til at tro, at det er en del af at blive mor. Jeg ved med sikkerhed, at det er et valg man træffer og ønsker man at smide de (latterlige) kilo, så kan det sagtens lade sig at gøre. Jeg arbejder virkelig på at komme tilbage i form, og selvom det er møg hamrende hårdt at lufte løbeskoene, så er det en vigtig ting for mig at gøre. Jeg forsøger hver eneste dag at hvile i mig selv (og i min efterhånden knap så nye mor-rolle) og lade mine egne intutioner bestemme hvilken retning jeg skal gå. Der er simpelthen så mange holdninger, og inderst inde handler det om at være tilfreds med sig selv. Jeg har gennem mange år været utrolig kritisk overfor mig selv, og det er efterhånden på tide at jeg lærer at acceptere min krop i de forskellige faser som den af og til befinder sig i. Selvom at jeg på ingen måder er tilfreds med min krop på nuværende tidspunkt, vælger jeg alligevel at glæde mig over, at jeg uge for uge kommer tættere og tættere på mit mål. Jeg hylder kvindekroppens funktion, men bestemt ikke de overflødige kilo der stammer fra dumme-livsnødvendige-graviditets-cravings. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer