Min vægt

Hello there.
Så blev det allerede fredag, og for de fleste har weekenden nok allerede meldt sin ankomst. Mine dage flyder fuldstændig sammen, og jeg glæder mig efterhånden til at få en mere almindelig hverdag igen. Jeg har tidligere vist jer mine nyeste køb til efterårsgarderoben, og jeg kan næsten ikke vente til at skulle tage det i brug. Det bliver skønt at kunne style en masse skønne outfits, og samtidig føle sig tilpas i sin egen krop igen. Jeg har virkelig haft en blandet følelse, når det kommer til den udvikling min krop har gennemgået i løbet af de seneste otte måneder. Jeg husker tydeligt i starten, hvor jeg simpelthen så gerne ville have at alle omkring mig, kunne se at jeg var gravid. Der gik alligevel et stykke tid før det kunne ses, og jeg var simpelthen så utålmodig. Jeg var i begyndelsen meget langsom om at tage på, og jeg husker tydeligt til mit første læge og jordemoder besøg, hvor de næsten var bekymrede over at det ikke kunne ses tydligere. Det skal lige siges at jeg kastede op dagen lang de mange første måneder, hvilket naturligvis også var en gældende faktor. Kvalmen kæmper jeg stadig med, og hvis jeg skal være ærlig har det været så hårdt at komme igennem dagene (og nætterne) da jeg simpelthen ikke har kunne føle mig mæt og tilpas på noget tidspunkt. Jeg husker tydeligt min utålmodighed omkring vægten og mavens størrelse i begyndelsen, og selvom alle fortalte at det nok skulle komme, fokuserede jeg på hvor langsomt det gik. Lige pludselig ramte jeg et vendepunkt, og vægten har nærmest ikke stået stille siden. I morges da jeg vejede mig havde jeg siden begyndelsen taget femten kilo på. Jeg tror jeg flyttede rundt på vægten fem gange, inden jeg egentlig indså at den altså var god nok. Jeg ved godt at man skal tage højde for at jeg har utrolig meget væske i kroppen (og beviset er naturligvis at jeg render rundt i min mors badesandaler til trods for regn og slud) og naturligvis fostervand, øget blodmængde, moderkage og vores lille baby. På søndag går vi ind i uge 35, og jeg er nu næsten helt sikker på at jeg runder de tyve kilo inden fødslen. Det er altså voldsomt mange kilo, at bære rundt på hele tiden. Jeg har selv hele tiden været meget opsat på at vægten ikke skulle fylde noget i min graviditet, og derfor føler jeg mig simpelthen så dobbeltmoralsk når jeg efterfølgende sidder og surmuler over at jeg åbenbart ikke er en af dem der kan nøjes med otte kilo. Til gengæld husker jeg på, at min jordemoder hele tiden har sagt at jeg skulle spise hvad jeg kunne, og at det er helt naturligt at tage mere på når man tager udgangspunkt i min startvægt. Og det er jo selvfølgelig også rigtig nok. Egentlig er jeg bare virkelig importeret over hvad kvinde kroppen er i stand til, og selvom at jeg er utrolig træt af at være gravid, så er jeg dybt taknemmelig over at min krop kan klare det, under det hårde pres den har været udsat for i de sidste otte måneder. Det er svært at acceptere at man ikke længere kan være aktiv som tidligere, og bare generelt leve som man gjorde før graviditeten tog over. Men omvendt er man også bare nødt til at nyde de hyggelige stunder der dukker op hist og her, og måske er det en god måde at blive mindet om hvor priviligeret man egentlig er til hverdag. Nu vil jeg få det bedste ud af fredagen. God weekend. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer

JetmiraReka
JetmiraReka,
super fint indlæg!
nouw.com/jetmirareka
sarahlykke
sarahlykke,
Blogbyea
Blogbyea,
Det er sejt at du er åben og ærlig omkring selvom det måske er en lidt træls ting!
nouw.com/blogbyea
sarahlykke
sarahlykke,
Tusinde tak! Ja det er et lidt følsomt og grænseoverskridende punkt at dele. <3
nouw.com/sarahlykke