Mine mor bekendelser

Verdens dejligste lille musling

Hello there.
Det er ingen hemmelighed, at tiden er fløjet afsted. Familiens mindste (og dejligste) medlem har allerede rundet sit første år. Jeg havde mange forestillinger om hvilken mor jeg ville blive, og jeg kan allerede nu afsløre at de alle har ændret sig efter mini-chefens ankomst. Det seneste år har været udfordrende (og lærerigt) og når man er udfordret har jeg fundet ud af, at man pænt pakker alle sine principper langt væk og i stedet gør det der virker. Jeg har endelig fået samlet endnu en samling mor-bekendelser til jer, og jeg håber i vil tage imod dem med et smil (og glimt i øjet) ligesom sidst.

Ingen diskussioner - forældrene bestemmer
Jeg kan næsten ikke lade være med at smile, når jeg skriver ovenstående sætning. Selvom mini-chefen endnu ikke siger andet end “mam mam”, "ja, ja, ja", “hva deeeeeet” og “vov vov” har jeg i min efterhånden lange mor-karriere lært, at man sagtens kan have en (meget tydelig) holdning til tingene selvom man ikke kan snakke endnu. Jeg havde en forestilling om, at diskussioner om dit og dat (læs: skærm-tid, mad og forbudte legesager) ville blive ikke-eksisterende da mor og far bestemmer men vores lille (læs: store) hidsig-prop har så kraftigt et temperament at jeg sommetider (læs: alt for ofte) overgiver mig for at få fem minutters stilhed. Diskussionerne kan omhandle alt ligefra hvilken bolle man skal spise, om man må spise mors bilag eller om mobiltelefonen skal lægges væk.

Ingen sukker og fastfood (is, chokolade, pommes frites m.m.)
Jeg synes ikke at man skal proppe sine børn med (unødvendige) søde sager, men sommetider er virkeligheden bare en anden. Jeg kan forsikre jer om, at mini-chefen både ved hvad chokolade, burger og safevand er og hun er endda (hold nu fast) begyndt at klappe når vi kører i drive in på McDonald's. Jeg har sjældent set et menneske være så begejstret (og dygtig) til at spise pommes frites (gerne de søde) med mayonnaise på naturligvis. Efter vores besøg på børne afdelingen har vi været udfordret, da mini-chefen gerne vil spise det samme som os. Derfor er mit forbrug af bland-selv-slik og laktosefrie produkter ikke eksisterende længere. Nogle gange er det bare lettere, end at tage kampen. Kender i det?

Minus på søvn-kontoen.
Jeg skal egentlig ikke brokke mig, da vores lille pige har haft et stort sove-hjerte lige siden hun meldte sin ankomst. Men ligesom (alle andre) forældre oplever man perioder hvor nattesøvnen er i underskud, bølgerne er højere end normalt og ens tålmodighed bliver sat på prøve. Vi har haft nogle udfordringer efter vuggestuestarten (og i forbindelse med tænder) der skyldes de mange nye indtryk, og det har ført til en del søvnløse nætter og opvågninger de seneste måneder. Jeg har ofte ladet som om, at jeg ikke har hørt mini-chefen så hendes farmand har været nødt til, at tage turen igen-igen-igen. Kender i det? Nogle gange orker man bare ikke endnu en af de nætter, og det er jo bedre at en er træt fremfor to dagen efter, hæhæ.

Skærm-tid.
Før mini-chefens ankomst mente vi at skærm-tid var et begreb forældre havde opfundet fordi de ikke gad at aktivere deres børn. Jeg vil gerne undskylde af hele mit hjerte, og trække hvert eneste ord i mig igen. Skærm-tid er opfundet for at forældre kan nå at rydde af bordet efter aftensmaden, eller for at kunne sove 10 minutter længere efter en festlig nat. Jeg kan især huske at det var ekstremt hårdt i slutningen af min barsel, da jeg pludselig ikke var underholdene nok for mini-chefen, eller på vores lange køreture til Bruxelles eller Amsterdam. Vi kan efterhånden alle Popsi og Krelles sange, og de har saftsuseme reddet os i mange overtrætte øjeblikke.

Alene-tid har fået en ny betydning.
Til mini-chefens fødselsdag skulle min bedre halvdel og jeg bage 120 hjemmebagte boller og fik i den anledning familiens mindste medlem passet af mormor og morfar. Da vores lille ballademager var afleveret valgte vi at køre i Bilka og købe alle bollerne, og i stedet nyde tiden alene. Alene-tid har fået en helt ny betydning, og selvom jeg elsker at tilbringe tid med mini-chefen kan en tur i Bilka uden barn føles som et weekend-ophold med spa og middag. Vi havde et par skønne (og praktiske) timer og det var saftsuseme tiltrængt.

Synes godt om

Kommentarer