Mine mor bekendelser

Verdens dejligste lille musling (kært barn har mange navne)

Hello there.
Det er ingen hemmelighed, at tiden er fløjet afsted. Om få dage fylder familiens mindste (og dejligste) medlem ti måneder. Jeg havde en temmelig klar forestilling om hvilken type mor jeg ville blive, da vores lille mirakel lå inde i min mave. Jeg kan allerede nu afsløre at mange af mine forestillinger (og principper) efterhånden har ændret sig en del gange efterfølgende, da jeg må erkende at virkeligheden er en anelse mere udfordrende end det sommetider ser ud på min lyserøde insta-feed. Jeg har endelig fået samlet nogle af mine mor-bekendelser til jer, og jeg håber i vil tage imod dem med et smil (og glimt i øjet).

Min telefon er ikke legetøj.
Jeg havde en klar holdning til børn og elektroniske genstande før jeg blev mor. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at dette princip allerede er ændret herhjemme. Efter en forholdsvis lang køre-tur til Belgien med en lille baby på fem måneder (der hader-hader-hader at køre bil) var dette den eneste løsning der virkede. Man må sommetider vælge sin kampe med omhug, og det betyder altså at vores lille pige allerede nu har en klar holdning til hvornår hun gerne vil benytte sin daglige “skærm-tid”. Just kidding. Vi har ikke så fine ordninger herhjemme, men til gengæld er hun pjattet med Popsi og Krelle og de laver egentlig nogle overraskende gode øre-hænger som varmt kan anbefales.

Ingen sukker og fastfood (is, chokolade, pommes frites m.m.)
Tanken er egentlig rigtig fin. Jeg synes personligt ikke at man skal proppe børn med unødvendige madvarer da de endnu ikke er bevidste omkring søde sager. Dog oplevede vi en kæmpe udfordring da vores lille pige begyndte at interessere sig for “mam-mam” som vi kalder det herhjemme. Hun er meget bevidst omkring vores mam-mam hvilket betyder at hun (læs: flere gange) har smagt (eller rettere sagt spist halvdelen) af min is eller pommes frites når vi har fået den slags. Hun er saftsuseme en haj til at smovse pommes frites og hun er vilde med alle slags kan jeg afsløre. Dog er sweet-potatos (apropos søde sager) hendes favoritter og gerne med en eller anden form for mayo på.

Jeg bliver ikke en pylret mor.
Jeg kan næsten ikke lade være med at grine når jeg læser den sætning højt for mig selv. Jeg er den største pylre-mor der findes. Jeg kan næsten ikke selv holde det ud, haha. Selvom det udelukkende skyldes kærlighed til vores lille pige, ville jeg ønske at jeg sommetider kunne slappe mere af når hun udforsker verden. Jeg er altid så bange for, at hun falder og slår sig eller kommer galt afsted. Derudover har jeg endnu ikke prøvet, at sove en eneste nat uden hende da jeg simpelthen ikke kan undvære hende. Jeg savner hende altid når hun bliver passet - også selvom det kun er få timer.

Barsels-ferie.
Undskyld mig - hvad tænkte jeg på? Disse to begreber skal aldrig bruges i samme kontekst. Er vi enige? Jeg havde endnu en (meget urealistisk) forestilling om, at jeg skulle sidde på min stam café hver morgen og drikke (varm) morgen-kaffe iført det sprødeste outfit mens min baby sov. Haha. For det første har jeg jeg ikke en stam café da det kan tælles på én hånd hvor mange gange jeg har haft en kaffe-date i min barsel. For det andet bestiller jeg ikke andet end is-kaffe da det er bedre at drikke den lunken end kold kaffe. For det tredje - mit barn sover helst ikke om dagen (og slet ikke i en stillestående barnevogn). Mit barsels-outfit har enten bestået af en slidt morgenkåbe eller en insta-venlig pyjamas og jeg kan allerede nu røbe at jeg (flere gange) har været ude og handle i min pyjamas fordi jeg ikke har orket at skifte tøj inden. Jeg vil nærmere betegne barsel som et fuldtidsjob med tusindevis af overarbejdstimer som du hverken kan få til udbetaling eller afspadsere for. Det har været fantastisk men også møg hamrende hårdt.

Mor-kroppen.
Der er to typer. Dem der ligner en strand-sild efter få uger. Og så er der mig. For mit vedkommende handler det egentlig ikke så meget om kilo, men nærmere om kombinationen af brede hofter, slatne forlygter (efter amning) og den løse hud på maven der får selv en rullepølse til at blive jaloux. Det er måske ikke så slemt for andre, men for mit vedkommende synes jeg at der er lang vej før jeg for alvor føler mig tilbage i min daværende krop. Før jeg blev mor var jeg én af dem der ikke ville ligne en rulle-dreng i flere måneder efter fødslen. Med andre ord var jeg møg hamrende naiv og troede at jeg kunne ligne en baywatch-babe efter ganske kort tid. Jeg er dog tilbage i min gamle tøj-størrelse så nu skal jeg egentlig bare (som så ikke er bare) strammes en smule (læs: meget) ind all-over. Jeg kan dog kun give mine (vanvittige) preggo-cravings skylden da jeg levede af grov-birkes med tandsmør og pålægschokolade for ikke at glemme de mange kager (og kage-creme) jeg også indtog under min graviditet. Nogen havde jo fortalt mig, at min baby var sulten - og jeg troede virkelig ikke at hun ville efterlade så meget til mig.

Toilet-tricket.
Jeg indrømmer gerne, at jeg efterhånden (en del gange faktisk) har trukket det famøse toilet-kort. Og hvad går det så ud på? Det handler om, at man i al sin enkelhed har brug fra en pause. En pause fra legetøj, baby-gråd og en opvasker der skal tømmes. Det bedste er virkelig at lukke døren og lade som om, at man hverken kan høre eller fornemme det kaos der er ude på den anden side. Det er først når min bedre halvdel siger "er du faldet i" at jeg overgiver mig og bevæger mig ud igen. Andre der kan finde på det? Det er fantastisk med lidt alene-tid, og toilettet er altså det eneste sted i lejligheden at vi har mulighed for at låse døren og trække stikken en smule.

Synes godt om

Kommentarer