Mine tanker om amning

Hello there.
Amning er nok et af de mest diskuterede emner i denne baby-verden. Allerede til vores første besøg hos jordemoderen spurgte hun indtil vores tanker omkring det, hvilket var utrolig befriende. Når man står som førstegangsforældre, har man ikke den fjerneste idé om noget som helst. Og som i ved har jeg været flittig bruger af mine Google skills, og igen har det resulteret i mere forvirring end gavn. Noget vores jordemoder virkelig har brugt meget tid på at tale med os om, er nemlig amning. Inden jeg selv blev gravid, må jeg være helt ærlig at indrømme, at jeg var en af dem der tog det som en selvfølge at man ammede sit barn. Derfor fyldte det også utrolig meget hos mig i starten af graviditeten, da det gik op for mig at det ikke er alle det fungere for. Og det er netop dette, der er utrolig befriende at jordemødrene deler med os. Der er nemlig ikke noget der er mere rigtigt end andet. Det vigtigste er at man som familie kan få hverdagen til at fungere. Det skal nemlig ikke nødvendigvis kun være for barnets skyld, men også for forældrenes. Det var simpelthen så dejligt at høre, at man som mor godt kan tillade sig at sige fra, hvis det bliver for meget eller simpelthen bare ikke fungere for en. Der kan være mange årsager til at afbryde amningen, og dem vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det jeg egentlig synes er allervigtigst, er nemlig at det skal fungere for alle parter.

Jeg har et stort ønske om at amme vores lille pige, men jeg må også indrømme at jeg ikke længere frygter hvis det ikke lykkes, da det er noget vi har snakket utrolig meget om herhjemme og hos jordemoderen. Jeg håber at det kan fungere, da jeg ser mange fordele ved at amme. Det er til dels nemt at man altid har maden med sig, man skaber helt naturligt hud til hud kontakt, og så er der også nogle gode næringsstoffer i mælken. Jeg vil amme så længe jeg synes det er naturligt for mig og for baby, og så længe jeg føler at det fungere for os. Jeg tænker at seks måneder plus / minus er en overskuelig tidshorisont, men det er naturligvis ikke til at sige før jeg står i det. Det vigtigste for mig er egentlig tanken om, at det er helt okay at sige fra når man ikke længere føler sig tilpas ved amningen. Nogle vælger at amme meget længere tid, og det respektere jeg fuldt ud, selvom det ikke er noget jeg kunne forestille mig at gøre selv. Jeg synes virkelig det er vigtigt at man som par vælger den løsning der passer bedst til familiens hverdag og rammer, og så er det et eller andet sted fuldstændig ligegyldigt hvad andres holdning til situationen er. Er der nogle af mine søde læsere, der har lyst til at dele jeres erfaringer, og hvad der har fungeret bedst for jer? I ønskes en dejlig dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer

Lene Tranberg
,
Jeg nød meget amme alle tre børn, også ud over de 12 måneder. For mig er det en naturlig del af ernæringen med småbørn, men klart, det fungerer ikke for alle.
Med min ældste søn skulle jeg altid sidde op og amme, fordi han spiste for meget og gylpede en del. De næste to drenge kunne jeg heldigvis ligge ned med om natten, så det ikke var noget, vi vågnede ret meget for at klare.
Med de yngre børn gjorde vi det til en hyggestund for alle, når de blev ammet, for så hentede de større børn en bog og jeg læste højt imens. Det var en nem måde at undgå jalousi på, over at jeg sad med lillebror.
Jeg synes, det er helt fint at amme i det offentlige rum - og mange tager pænt hensyn (begge veje).
Desværre har jeg en niece, som var så blufærdig, at hun kun ville amme, hvis det var hjemme hos dem selv, så de var nødt til at gå, når baby blev sulten - og kort efter gik de over til flaske, fordi det var for besværligt at skulle køre hjem.
Jeg krydser fingre for, at du kommer godt i gang med amningen og at du holder ud, selvom det kan føles træls, "hun hænger der hele tiden", når der er spring i appetitten.
Knus
sarahlykke
sarahlykke,
Hvor er det bare dejligt du har lyst til at dele din erfaring og oplevelse med det. Det er nemlig super individuelt, og handler netop om at få det til at fungere på bedste vis. Fantastisk, at i kunne være fælles omkring det. Det lyder simpelthen så hyggeligt. <3 Det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger hvis man er meget blufærdig, og det er også noget vi har snakket meget om. Man skal naturligvis have det godt og behageligt når man ammer. Jeg vil ikke have noget imod at amme andre steder end hjemme, dog kunne jeg godt forestille mig at jeg ville trække ind i rolige omgivelser. Men det er svært at sige, indtil jeg har prøvet at stå i det. Jeg håber og tror på at vi får en god start, så længe man hjælpes ad og tager det helt roligt. Det bliver naturligvis hårdt, men jeg kunne også forestille mig hyggen ved det. 😊 Knus til dig!
nouw.com/sarahlykke