Mine tanker om fødslen

Hello there.
I dag går vi ind i uge 26 af graviditeten, og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af. Billederne ovenover er et par dage gamle, og jeg er helt overrasket over hvor meget min mave vokser i øjeblikket. Og jeg har endda ladt mig fortælle, at den vil vokse med lynets hastighed frem til selve fødslen.

Jeg får næsten dagligt spørgsmål omkring mine tanker til fødslen. Og et spørgsmål der går igen og igen er, om jeg er bange for at skulle føde. Svaret er helt klart for mig. Nej, tværtimod. Jeg glæder mig enormt meget til fødslen. Min krop er virkelig sat på prøve her i graviditeten, hvilket jeg synes er utrolig hårdt. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at få vores lille vidunder ud til os, og til at få en forhåbentlig smertefri krop tilbage. Jeg kan sagtens forstå folks nysgerrighed, da man som første gangsforældre ikke har den fjerneste idé om, hvordan en fødsel kommer til at blive. Nogle oplever en hurtig en af slagsen, og andre tager en krig at komme igennem. Og det kan variere fra fødsel til fødsel. Jeg tror grunden til, at jeg ikke rigtig bekymre mig om selve fødslen er fordi jeg har været igennem to sygdomsforløb tidligere, der resulterede i at jeg fik fjernet først min galdeblære og efterfølgende min blindtarm. Jeg havde galdestensanfald meget ofte, og de varede gerne minimum 24 timer, og sommetider havde jeg kun en pause på et par timer, før det næste anfald meldte sin ankomst. Jeg husker tydeligt smerten, uvisheden og tanken om at det aldrig ville få en ende. En sød sygeplejerske sagde dengang til mig, at jeg skulle glæde mig til den dag jeg skulle føde et barn. Det ville nemlig ikke være ligeså smertefuldt, og så har det en ende. Og hvor har hun bare ret. Jeg ved naturligvis ikke hvordan min fødsel udarter sig, men bekymret er jeg på ingen måde. Der er rigtig mange der vælger at lave en fødselsplan, og der må jeg indrømme at jeg slet ikke er med. Der er selvfølgelig nogle ting, der er gode at have taget stilling til inden, men jeg ønsker ikke at have en klar forestilling om hvordan det bliver, da der kan ske så mange uforudsigelige ting, så hele planen skrider. Jeg tror hurtigt man kan have planlagt det hele i så mange detaljer, at man kan stå tilbage med en skuffende følelse af, at det slet ikke blev som man havde håbet. Vi har valgt at tage det hele som det kommer, og uanset hvad, så glæder jeg mig så ubeskrivelig meget til at have vores lille pige i mine arme. Nu vil jeg komme op, og prøve at få lidt ud af søndagen. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer