Ni måneder som Noras mor

Vores lille (læs: store) pige få dage før hun fyldte ni måneder

Hello there.
Det er allerede ni måneder siden, at vi kyssede vores lille pige for første gang. Det er efterhånden ingen hemmelighed (eller overraskelse) at jeg på ingen måde kan følge med tiden længere. De sidste ni måneder er fløjet afsted, og jeg kan simpelthen ikke forstå hvor tiden (og min lille baby) er blevet af. Sommetider ville jeg ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, og opleve det hele én gang til. De sidste ni måneder har været fantastiske (og hårde) på alle mulige måder, og selvom jeg startede min mor-karriere ganske turbulent (som jeg beskriver nærmere i dette indlæg) har jeg nydt hvert eneste øjeblik sammen med min lille familie. Selvom det lyder ganske kliché-agtigt findes der intet større end at skabe et lille (og helt perfekt) menneske sammen med den man elsker. At blive forældre har for vores vedkommende været det mest naturlige ligefra første øjeblik, og vi nyder virkelig at have skabt vores egen lille familie. Der findes intet større i denne verden, og vi er på alle mulige måder så taknemmelige for, at være forældre til så dejlig en lille pige. Den seneste måned har vores lille baby forvandlet sig til en stor pige (hvis man spørg hendes forældre) og jeg kan simpelthen ikke følge med længere. Hun er begyndt at kravle (på den mere traditionelle måde) og rejser sig op af alt og alle omkring hende. Vi har med andre ord fået utrolig travlt herhjemme, og størstedelen af dagen bliver for det meste brugt på at aktivere, lege og spise enorme mængder af mad. Hun har et enormt energi-niveau og det kan vi godt mærke på mad-kontoen. Der bliver indtaget en del måltider i løbet af dagen, og sutteflasken fungerer efterhånden kun om aftenen inden sengetid. Hun er utrolig mad-glad og spiser alt hvad vi serverer for hende. Det er virkelig en skøn fornemmelse, og det er så hyggeligt at vi alle tre kan sidde og spise sammen ved middagsbordet. Det lyder ganske lyserødt, men jeg kan dog afsløre at der ofte er mad overalt (læs: på bordet, stolen, gulvet, på baby og på os) hvilket resulterer i en lettere form for hovedrengøring inden vi kan slå benene op (hvis vi er heldige) om aftenen. Vi kalder hende (som i måske har bemærket) mini-chefen da hun mere eller mindre sætter dagsordenen hver eneste dag. Hun bestemmer om vi skal lege, spise, sove eller om mor må komme i bad og hvis hun har besluttet at det er no-go er der intet at gøre. Hun er en bestemt (og møg hamrende sjov) lille dame, og vi har enormt svært ved at lade være med at grine når der er noget vi egentlig ikke vil have. Hun har tendens til at proppe munden med havregrød (eller endnu værre: kødsovs) hvor hun efterfølgende leger flyvemaskine med munden. Dette resulterer i at jeg ofte er smurt ind i alt-godt-fra-munden i både ansigt og på tøjet (hvilket også er grunden til at min morgenkåbe er et hit herhjemme). Det er simpelthen så livsbekræftende at blive forældre, og samtidig se et lille menneskes udvikling på kun ni måneder. Vi er helt pjattede med vores knap så nye tilværelse som forældre, og nyder på alle måder at være en lille familie på tre. Søvn-kontoen (om natten) er på ingen måde til at klage over. Hun sover gerne fra 19.30 til 06.00 og det er vi simpelthen så glade for. Hun lukker til gengæld ikke et øje om dagen (udover de to powernaps hun sommetider snupper i bæreselen) og det betyder at vi holder fest i legeland størstedelen af dagen. Det er på mange måder hårdt men også rigtig hyggeligt, og vi vil trods alt hellere have vores nattesøvn. Det er helt utroligt at se den udvikling der er sket på kun ni måneder, og vi forsøger at nyde vores lille baby så meget som muligt, da hun inden længe er en stor pige der skal starte i vuggestue. I ønskes en rigtig dejlig solskinsdag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer