Nude tones

Hello there.
Sensommeren nærmer sig, og man må sige at vejret også er blevet en anelse koldere end vi ellers har været vant til. Jeg klager bestemt ikke, da det har vist sig at være en knapt så graviditetsvenlig sommer i år. Noget af det jeg værdsætter allermest om sommeren er at kunne bære kjoler med bare stænger, og en masse lyse toner og nuancer. Det er egentlig først nu at det er vejr til at snuppe en strik udover kjolen, og det er faktisk noget jeg har glædet mig enormt meget til at kunne. Selvom jeg normalt er vild med sommer og varme, så er mine yndlings måneder på året august, september og oktober. Det er nemlig nu vi har mulighed for at have bare ben kombineret med støvler, sneakers eller sandaler og samtidig bruge en lækker strik eller sofistikeret trench coat som en del af outfittet. Jeg er fuldstændig pjattet med denne tid på året, og derfor fik jeg lyst til at dele denne skønne collage med jer, der gerne skulle give lidt inspiration til sensommerens outfits. Jeg ønsker mig personligt alle ovenstående items til min garderobe, da det hele kan bruges efter jeg har født da jeg naturligvis har været en lille smule egoistisk, og finde nogle styles i nogle preggo venlige materialer. Og lad os så ellers håbe at min søde kæreste læser med her. Jeg har haft virkelig krise over sneakers som ovenstående, da jeg synes de ofte kan blive meget voldsomme. Men jeg må også bare erkende at jeg med tiden har ændret mening en smule, og nu faktisk overvejer at klikke disse fra Nelly hjem. Problemet er dog bare at mine elefantfødder i øjeblikket hader alt fodtøj, og har tendens til at lave en scene så snart jeg prøver at tage styringen. Tasken er simpelthen så cute med perlerne, og det overrasker nok ingen at jeg er pænt meget til den slags. Strikken, kjolen og jakken er key items i garderoben hvis i spørger mig. Jeg har en tendens til at falde for disse tre items, fordi det altid fungere på den ene eller anden måde. Jeg vil bruge min lørdag på at drømme videre om dette outfit, og putte mig godt under dynen. Modsat igår har jeg en af de dage der egentlig bare skal overstås hurtigst muligt. Nyd dagen, og dans i regnen for mig. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer