Otte måneder som Noras mor

Den vigtigste rolle jeg nogensinde vil have er uden tvivl at være mor. Noras mor.

Hello there.
Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet en dybdegående opdatering herinde der omhandler vores skønne pige. Det er (hold nu fast) allerede otte måneder siden, at vi kyssede vores lille mirakel for første gang. Sommetider kan jeg næsten ikke følge med og ej heller forstå hvor tiden er blevet af. Det lyder så kliché-agtigt at sige, men det føles virkelig som om at tiden er gået dobbelt så stærkt efter hun har meldt sin ankomst. Der er sket så mange ting siden min sidste baby-opdatering. Jeg har med vilje aldrig nævnt hverken hendes længde (læs: højde) eller vægt herinde da jeg allerede efter vores første besøg hos sundhedsplejersken oplevede at man allerede i en tidlig alder skal passe ind i (de meget firkantede) kasser på skalaen. Vores dejlige datter har altid været en slank (men sund) baby og efter vores beslutning om amme-stop har hun været mæt og glad all-the-time. Hun er en aktiv lille pige, der (næsten) kravler og hun er overalt i vores lille (men skønne) lejlighed. Vi nyder hende i fulde drag og kan slet ikke få armene ned over at være en lille familie på tre. Hun har med sikkerhed arvet både sin mor og fars begejstring for god mad hvilket betyder at hun spiser alt hvad vi serverer for hende.. Det er simpelthen så dejligt (og hyggeligt) at vi kan sidde sammen ved spisebordet og nyde dagens forskellige måltider. De seneste måneder har været fantastiske (og hårde) på alle mulige måder. Vores tålmodighed er blevet sat på prøve flere gange, håret har sjældent været mere fedtet (og kroppen slasket) og kærligheden har aldrig været større. Vi nyder hinanden og vores lille pige hver eneste dag, og vi kunne på ingen måde forestille os et liv uden baby-gylp og hårde nætter. Vores lille pige er verdens gladeste (og dejligste) baby og hun spreder simpelthen så meget kærlighed og glæde omkring sig. Vi har efterhånden (eller nærmere de seneste to måneder) fundet en rigtig god putte-rutine der både efterlader et par forældre-timer om aftenen samt en nat med kun en enkelt (eller slet ingen) opvågninger. Og bare rolig venner. Vi oplever naturligvis også nætter med tusinde opvågninger samt tidlige morgener (hvis klokken 03.15 kaldes det) hvor legeland holder åbent. Men i det store billede har vi haft en rigtig dygtig baby størstedelen af tiden når det gælder nattesøvn. Vi har ikke gået specielt meget op i hvornår hun har kunne de forskellige ting. Vi har naturligvis aktiveret hende og lagt hende på de forskellige måder der anbefales (mave-ryg m.m.) men resten af hendes motoriske evner skal hun selv have kredit for. I øjeblikket kravler hun en til to gange hvorefter hun alligevel tager maven da den teknik skaber fart over feltet for mini-chefen. Jeg har selv forsøgt at gøre det samme, men det er saftsuseme hårdt og en konkurrence jeg på ingen måde vil kunne vinde. I øjeblikket er hittet at stå med rumpen i vejret (mega sødt med flæse-shorts) samtidig med at man griner over hele hovedet. Hun er utrolig godt med når man kigger på alle de motoriske ting og det er simpelthen så dejligt. Der kan dog være stor forskel på børn og derfor har det været vigtigt for os at hendes udvikling har været naturlig for hende. Vi nærmer os med hastige skridt vuggestue-tiden hvilket kan få baby-mamma til at stor-tude. Jeg synes på en eller anden måde, at tiden er gået alt-alt-alt for hurtigt og jeg kan næsten ikke holde ud at skulle aflevere min lille baby til fremmede mennesker. Til gengæld har vi fundet (og været heldig at få plads) verdens bedste (synes vi) vuggestue og alting skal naturligvis nok gå rigtig godt. I dag skal vi fejre otte måneders fødselsdag i skønne Bruxelles med familie, solskin og en belgisk vaffel. I ønskes en fantastisk dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer