Otte uger som Noras mor

Hun smelter vores hjerter hver eneste dag. Og så har hun allerede en kæmpe samling af søde bamser som både familie og venner har givet i barsels-gave.

Hello there.
Det er næsten ikke til at forstå, at det allerede er otte uger siden, at vores liv blev ændret for altid. Det har været de hårdeste, bedste og mest livsbekræftende uger i vores liv. Jeg har efterhånden haft min nye mor-titel i to måneder, og det er simpelthen det dejligste at blive kaldt. Jeg har siden første øjeblik nydt at være mor, og kan stadig blive utrolig rørt når jeg bliver mindet om, at jeg er nogens mor. Mine hormoner flyver stadig rundt i kroppen, og sommetider er det virkelig svært at styre følelserne. Jeg har sjældent været mere følsom end jeg er fortiden og det er egentlig møg hamrende hårdt når man ikke selv er i stand til at kontrollere dem. Vi befinder os stadig i den trygge baby-bobbel men er samtidig utrolig gode til at ud og opleve andre ting der sommetider kan være udfordrende når man pludselig har en baby samt diverse baby-grej med sig. Vidste i eksempelvis, at der findes et hav af restauranter hvor man ikke kan medbringe sin barnevogn? Og jeg har altså ikke ligefrem lyst til, at efterlade 13 kilo uden opsyn. Jeg er overrasket over hvor hurtigt man føler sig tryg og erfaren i forhold til mange ting. Selvom det kun er otte uger siden, at hun meldte sin ankomst føler vi alligevel, at vi har rigtig fint styr på det meste. En af de største udfordringer (for mit vedkommende) er amningen. Det går simpelthen så godt, men sommetider synes jeg, at det er møg hamrende hårdt at være den eneste næringskilde til vores baby. Der er dage hvor jeg føler, at jeg sidder med mælkekanonerne fremme hele dagen og det kan sommetider være svært at nå andet i løbet af dagen. Det er endnu lykkes os, at holde nallerne fra modermælkserstatning og sutteflasker, og mit personlige mål er to måneder mere. Jeg har virkelig respekt for de kvinder der ammer deres børn i længere tid. Jeg tror virkelig, at jeg vil føle mig mere fri når vi kan deles om mad-posten herhjemme. Vi er fortsat utrolig heldige i forhold til vores nattesøvn, og jeg tør egentlig ikke at tænke på hvor slemt det ville være hvis ikke vi fik vores søvn. Selvom jeg på nuværende tidspunkt kun ammer en enkelt gang i løbet af natten føler jeg mig som et helt alderdomshjem. Jeg har absolut ingen overskud hvilket højest sandsynligt skyldes min hårde start der både indeholdte en operation og en blodtransfusion. Jeg har siden fødslen forsøgt at virke mere overskuds-agtig end hvad godt var. Det har resulteret i en masse aflyste aftaler der har ført til dårlig samvittighed overfor alle de mennesker jeg gerne vil bruge tid sammen med. Heldigvis har de alle forståelse for min situation, hvilket gør det meget lettere at forkusere på det der virkelig er vigtigt. Vores lille pige. Hun har virkelig udviklet sig meget de sidste par uger og jeg tror på at kærlighed, tryghed og en masse træning (og tålmodighed) er den bedste opskrift. Selvom det er møg hamrende hårdt at lade et lille menneske styre alting sommetider, er det samtidig det mest fantastiske. Vores liv har ændret sig fuldstændig, og vi forstår slet ikke hvordan vi har kunne undvære hende førhen. Hun skaber så meget kærlighed omkring sig, og spreder smil og glæde hver eneste dag. De sidste otte uger har været de bedste i vores liv, og jeg glæder mig sådan til vores fremtid sammen som familie. I ønskes en dejlig dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer