Power on

Reklame for Goodiebox

Hello there.
Jeg har den seneste tid haft en efter-fødsel-krops-krise og har i den forbindelse på ingen måde følt mig tilpas. Min mave hænger om kap med de mørke render under mine øjne (som ingen concealer har kunne dække endnu) og det er simpelthen så frustrerende at føle sig som en omvandrende rulle-pølse. Jeg har efterhånden hørt så mange (pisse irriterende) kommentarer der enten afspejler uvidenhed eller “bedre”-videnhed. Jeg er simpelthen så irriteret over, at de overflødige kilo (som stammer fra kagecreme, milkshakes og grovbirkes med tandsmør og pålægschokolade) skal fejres og hyldes når jeg inderst inde er møg hamrende træt af mor-krop-situationen. Jeg motionere dagligt og jeg krydser derfor fingre for, at de overflødige graviditets-kilo efterhånden forsvinder og indtil da må jeg istedet fokusere på at skabe et smukkere ydre på anden vis. I en travl hverdag hvor baby-gylp og lorte-bleer har overtaget styringen er det simpelthen så skønt at få selvforkælelse leveret direkte til døren. Jeg er simpelthen så glad for at modtage en Goodiebox hver måned, og du kan gøre det samme for kun 169,- om måneden. Den indeholder skønne produkter der udfordrer dine beauty-rutiner og giver dig rig mulighed for at teste (og forelske dig) i produkter du ikke vidste, at du ikke kunne leve uden. Jeg har allerede fået mange nye favoritter i min beauty-samling. Du kan læse meget mere om Goodiebox lige her, og naturligvis bestille din egen boks hjem til døren.

Luxie // Brush. Sommetider skulle man næsten tro, at de havde valgt månedens produkter efter min ønskeliste. Denne skønne (og smukke) pensel fra Luxie Beauty er fantastisk og hjælper med at fremhæve de smukkeste ansigts-træk. Den er endda lavet af veganske og cruelty-free materialer hvilket betyder at den kan bruges med ekstra god samvittighed. Det har sjældent været nemmere at påføre highlighter, og det giver naturligvis god anledning til at shine.

HairLust // Hair Gummies. Jeg blev simpelthen så glad da jeg så disse vitamin-banditter i min Goodiebox. De indeholder naturlig smag og farve af jordbær, og består af biotin, zink, folsyre, b5, b6 og b12 der alle vedligeholder og styrker håret. Der er til femten dage, og efterfølgende kan man bruge det vedlagte gavekort på 100 kroner til at forlænge behandlingen. De smager simpelthen så lækkert, og jeg glæder mig til at se resultatet.

Bellápierre Cosmetics // Banana Setting Powder. Jeg er simpelthen så vild med denne setting powder da den gullige undertone neutraliserer mørke render, rødme i huden og samtidig giver et frisk pust der holder på ens glød hele dagen. Jeg bruger den under min makeup og det fungerer simpelthen så godt. Den er blandt en af mine favoritter når det gælder min daglige makeup rutine.

Raunsborg // Hand Cream. Jeg har altid hadet-hadet-hadet håndcreme da jeg ikke kan fordrage den fedtede fornemmelse. Jeg må dog erkende, at denne absorberes utrolig hurtigt i huden uden at efterlade den fedtede fornemmelse som jeg ikke bryder mig om. Den er overraskende god, og giver fugt og beskyttelse til huden.

Mesauda Milano // Rock Nail Hardening Base Coat. Dette er virkelig et genialt produkt hvis man ligesom jeg ikke er fan af neglelak. Jeg savner simpelthen at have pæne og velplejede negle, men jeg hader-hader-hader at ligge neglelak da mine lakering-skills er ikke eksisterende. Denne fungerer både som en base coat, top coat, negleforstærker og en skinnende (og klar) neglelak. Den er fantastisk, og meget anbefalesværdi.

Synes godt om

Kommentarer