Seksten uger som Noras mor

Vores lille pige på sin 16 ugers fødselsdag.

Hello there.
I mandags var det allerede seksten uger siden, at vi kyssede vores lille pige for første gang. Tiden flyver simpelthen afsted, og det er næsten ikke til at følge med længere. Der er simpelthen sket så meget (udviklings-mæssigt) de sidste fire uger og det begynder så småt at gå op for os, at vi ikke længere er forældre til en lille nyfødt. Nora er kommet i den alder hvor hun gerne vil alting, men ingenting kan selv. I kan næsten regne ud, at det sommetider resulterer i to meget aktive forældre der på skift leger botte-botte-tit-tit. Det kan være utrolig hårdt at aktivere en baby hele dagen, og derfor er jeg simpelthen så glad for de værktøjer jeg allerede har lært til Tumlastik. De bliver flittig brugt herhjemme, og vi begge synes det er sjovt (og hårdt) at tumle i løbet af dagen. Sommetider er overskuds-kontoen i minus og renderne under øjnene er mørkere end nogensinde. Det er dog en helt naturlig del af, at være forældre til en (meget snart) fire måneder gammel baby. Siden Nora var helt lille har hun haft sine forældres sove-hjerte, og det har vi virkelig nydt godt af. Det har dog også betydet, at vi er blevet udfordret (og meget forvente) i forhold til vores nattesøvn når hun sommetider vælger at beholde danse-skoene på i løbet af natten. Hun er blevet mere sulten end tidligere hvilket også er en naturlig del af hendes udvikling. Det betyder dog også, at vi har en del flere opvågninger i løbet af natten. Det er dog nemt at få hende til at spise og sove efterfølgende, og derfor mærker vi det ikke så meget som vi ellers havde frygtet. Hun er begyndt at springe luren over fra 06-08 og det betyder altså, at hun er møg hamrende træt i løbet af dagen. Det er simpelthen så skønt for baby-mamma, da det betyder at jeg kan nå flere praktiske gøremål i løbet af dagen. Jeg kan oftere og oftere mødes iført andet end den obligatoriske barsels-uniform (læs: min pyjamas) og med et lidt for tykt lag concealer under øjnene. Det er fantastisk at følge hendes udvikling dag for dag, og istedet for at man hele tiden fokuserer på alle de ting man glæder sig til i fremtiden, har vi valgt at nyde den fase vi er i på nuværende tidspunkt, da den aldrig kommer igen. Hun er jordens dejligste (og mest charmerende, grinende og sødeste) lille menneske, og vi er simpelthen ved at revne af stolthed hver eneste dag. De sidste seksten uger har været fantastiske, og vi er simpelthen så glade for at være en lille familie på tre. I ønskes (endnu) en skøn solskinsdag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer