Sunday mood on a Saturday

Hej med jer. December måned er for de fleste, en måned der bærer præg af stress og travlhed. I dette indlæg delte jeg fire tips til hvordan jeg holder overblikket i December måned. Jeg kender efterhånden mig selv rigtig godt, og ved at jeg har brug for pauser ind imellem. Jeg har de sidste par uger haft en del at se til, og det har været rigtig dejligt. Men i denne weekend har jeg ingen planer, for det har jeg brug for. De seneste uger har stået på julefrokoster, fødselsdage, events og arbejde. Og i den kommende uge har jeg hyggelige planer hver eneste dag. Juleaften er lige om hjørnet, og anden juledag drager jeg mod Østrig på skiferie. Jeg glæder mig helt vildt, og er super spændt da det er første gang jeg skal stå på ski. Denne weekend bliver derfor brugt på at koble fuldstændig af, så jeg er klar til nogle fantastiske uger. I dag har jeg ryddet op i hele lejligheden, gjort hovedrent og flyttet lidt om. I morgen skal jeg til træning hos Odense Funktionel Træning, og efterfølgende ud og have købt de sidste julegaver. Det nåede jeg nemlig ikke i dag. Jeg har tilladt mig selv at holde søndag på en lørdag, og hold nu op det er fantastisk! Har i forresten set mine fine bomuldsblomster? Jeg elsker dem virkelig, og synes de er super cool at dekorere med i indretningen. Nu vil jeg smide benene op, og sætte en god film på. Rigtig skøn weekend til jer. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer