Sværheden i at sige nej

Hello there.
Jeg har simpelthen noget på hjertet, som jeg er nødt til at dele med jer, da jeg ved at jeg ikke er den eneste der går med disse tanker og til tider frustrationer. Jeg har altid været en utrolig stille pige, hvis ikke jeg kender folk ordentligt, og nogle vil måske kalde mig genert og kedelig. Til de af jer, der kender mig godt, ved i at jeg har rigtig meget mere at byde på. Overfor min kæreste, min familie og mine tætte veninder, er jeg grinende, humoristisk og kan til tider have svært ved at lade andre få ordet. Og det slog mig, for et par måneder siden, at der faktisk er ret stor forskel på, hvordan folks opfattelse af mig er. Men kan det ikke være lige meget? Jo, et eller andet sted er jeg fuldstændig ligeglad med hvad andre mennesker tænker om mig. Det vigtigste er at de mennesker der virkelig betyder noget for mig, kan se de kvaliteter som jeg har. Hvis der er noget, jeg altid har haft rigtig svært ved, er det at sige nej. Det er ingen problem overfor de mennesker jeg er tryg ved, men jeg har derimod også oplevet en del forskellige måder at et nej kan blive taget imod på. Og nu til det, som det hele faktisk handler om. Jeg synes det er rigtig svært at sige nej, da jeg ofte oplever at folk spørg undrende indtil det, og pludselig føler jeg mig midt i et forhør, hvor jeg pludselig skal argumentere for, hvorfor jeg siger nej. Efter jeg er blevet gravid, har det virkelig sat mig på prøve, da jeg synes det er virkelig svært. Det er svært at lytte til sig selv, sin krop og på en eller anden måde være egoistisk, når man skal vælge til og fra. Jeg er blevet meget bedre til det, fordi jeg på nuværende tidspunkt er i en situation hvor jeg ikke længere kun skal tænke på mig selv, men også på vores kommende datter, men det gør det faktisk ikke lettere. Jeg vil utrolig gerne gøre alle mennesker glade og tilfredse, men det kan virkelig være en hård opgave at pålægge sig selv, når man måske er knap så glad og tilfreds selv. Hvor mange kender følelsen af at skulle komme med en ordentlig undskyldning, for at kunne blive hjemme og slappe af istedet for at deltage i en eller anden form på arrangement? For det bliver ikke accepteret, hvis man nævner at man simpelthen ikke har overskud til at være social. Jeg har virkelig spekuleret på, hvorfor det kan være så svært at sige fra. Er det fordi man er bange for, hvad andre mennesker tænker? Og her er vi tilbage til at være kedelig. Det er de færreste der ønsker at pålægge sig denne titel. Nu hvor jeg er gravid, er jeg nødt til at sige mere fra end hvad jeg egentlig har lyst til, men jeg tror faktisk det er en rigtig sund process at være i. Nu er jeg tvunget til at vælge med omhug, og lytte til min krop og til mig selv helt indeni. Det er så vigtigt at lytte til sig selv, og være glad og tilfreds med de beslutninger man træffer. Og det er uden tvivl noget jeg vil tage med videre, efter graviditeten. Og afslutningsvist vil jeg ønske alle der er til Tinderbox en fantastisk festival. Selvom jeg virkelig ville ønske at overskuddet var til det, så er der bare noget der er vigtigere i år. Skøn dag! Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer

Nanna
,
Kære Sarah
Jeg kender det kun alt for godt selv - det er utrolig nemt at sætte andres behov foran ens egne. Min erfaring er, at mange (inkl. Mig selv) har enorm respekt for dem der er gode nok til at lytte efter, at de tør sige fra. Derudover er jeg gang på gang blevet positivt overrasket, da deres formodede negative reaktion, oftest kun er i mit hoved.
Kh. Nanna
sarahlykke
sarahlykke,
Hej Nanna. <3 Hvor er det dejligt, at du har lyst til at dele din erfaring herinde. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har stor respekt for, når man tør være tro mod sig selv, og mærke efter indeni. Knus.
nouw.com/sarahlykke