Tankemylder på en torsdag

Hello there.
Sommetider bliver jeg ramt af et happy moment, hvor jeg næsten når at glemme hvor forfærdeligt jeg efterhånden synes det er at være gravid. I de få (og ofte meget korte) øjeblikke hvor jeg oplever graviditeten fra dens smukkeste side, nyder jeg det i fulde drag. Tredje og sidste trimester er for længst skudt igang, og inden jeg ser mig om er jeg ikke længere gravid. Det er en virkelig mærkelig fornemmelse, men samtidig også utrolig befriende. Sommetider forstår jeg næsten ikke hvordan jeg er kommet igennem de sidste syv måneder. Og det er her jeg virkelig bliver taknemmelig. Jeg synes simpelthen at det er så fascinerende at min krop har været i stand til at passe på et lille menneske, samtidig med at jeg knap nok har kunne passe på mig selv. Når jeg har en god dag skriver jeg ofte mine tanker og følelser ned. Det er simpelthen så dejligt at genlæse, efter at have brugt en lang dag med hovedet nede i toilettet. Jeg bruger enormt meget tid på at græde og brokke mig over hvor hårdt det hele kan være til tider, og her er det simpelthen så dejligt at have min kæreste ved min side, der bare holder rundt om mig, og fortæller at det hele nok skal gå. Jeg græder ikke fordi jeg er ulykkelig. Tværtimod. Jeg græder ofte fordi jeg netop er så taknemmelig for at min krop kæmper på fuld styrke for at passe på vores lille pige, og også af ren udmattelse. Nogle ville måske mene at jeg burde tage en tudekiks og komme videre, men problemet er bare at de eneste kiks der fungerer for mig, er dem med chokolade og karamel. Og inden man ser sig om, får man en løftet pegefinger og en kærlig reminder om at man skal huske at spise sundt og varieret kost. Og så græder jeg igen. Jeg tror virkelig det er vigtigt at komme ud med de reaktioner man gemmer på indeni, og snakke om de ting der eventuel bekymre en. Forleden fik jeg endnu et godt råd (som jeg egentlig godt kunne have været for uden) som jeg næsten ikke kan lade være med at tage til mig. Det er åbenbart en god idé at medbringe efter fødsels bind og sit eget toiletpapir til selve fødslen, og det satte naturligvis nogle tanker igang hos mig. Jeg trak google-kortet, hvilket viste sig at være dagens dummeste beslutning. Nu skal jeg i hvertfald også ud og investere i nogle nye trusser, da jeg ikke ejer nogle hvor der er plads til sådan en mobbedreng. Måske det ville fungere bedre med en ble. Så kan det også være jeg når at få styr på den del inden det skal gøres hundrede gange på en dag. Men da jeg fik det råd, begyndte jeg straks at tænke på, hvorfor det mon er nødvendigt at have sådan noget grej med i tasken. Men omvendt. Så længe det ikke bløder ligeså meget som mit tandkød gør når tandbørsten nærmer sig, så er jeg mere end tilfreds. Der dukker hele tiden nye ting-jeg-ikke-vidste-før-jeg-blev-gravid op, og jeg tror det er bedst at lukke ørerne for flere af de kloge informationer man kan støde på rundt omkring. Måske havde jeg inderst inde en forestilling om, at en fødslen er ligeså nem som at smutte mandler. Det er nok ikke helt tilfældet, men jeg vælger at tro det umuligt kan blive værre end det hele er nu, og glæder mig over at jeg i fremtiden aldrig mere skal klage over menstruationssmerter og hovedpine. Jeg er sikker på at det hele nok skal gå selvom det til tider ser pænt uoverskueligt ud. Jeg glæder mig til at få overskud og til at kigge på min lille pige i timevis, istedet for at blive sparket i ribbenene konstant. Som i næsten kan regne ud, har jeg haft nogle dage i sengen hvor der virkelig har været god tid til at tænke og spekulere. Det bliver altså dejligt at få en mere almindelig hverdag, hvor man kan nyde gevinsten af ni måneders smertehelvede. Selvom jeg egentlig troede vi snart var færdige med diverse baby indkøb, er det gået op for mig at vi mangler en del. Listen er lang, og nu vil jeg få overblik over hvad der er vigtigst når man bliver baby-ejer. I ønskes en dejlig solskinsdag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer