Ti måneder som Noras mor

Mor og datter. Forevigt og foraltid.

Hello there.
Jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal begynde. Tiden er fløjet fra mig, og den tog min lille nyfødte baby med sig. Hvor blev den af? I dag fylder verdens dejligste pige ti måneder, og hverdagen nærmer sig med hastige skridt. Det har været de hårdeste, men absolut bedste ti måneder i mit liv. Hold nu fast, jeg er næsten tom for ord og det sker altså ganske sjældent. Jeg føler på så mange måder, at jeg har lyst til at opleve det hele bare én gang til. Jeg husker tydeligt den dag, vores lille pige kom til verden. Jeg har aldrig i livet oplevet så stor, stærk og ikke mindst ubeskrivelig kærlighed. Jeg forstår først nu hvad mine forældre mente da de fortalte, at tiden flyver afsted når man får børn. De havde (endnu engang) ret i deres erfaringer. Jeg har aldrig oplevet tiden flyve så hurtigt afsted, og sommetider ville jeg ønske at jeg kunne sætte den i slow-motion så jeg kunne nyde den endnu mere. Den sidste måned føler jeg for alvor, at vores lille baby er blevet en stor pige. Hun drikker ikke længere mælk på den der hyggelige måde hvor hun altid faldt i søvn i mine arme, og hendes personlighed kommer pludselig til udtryk på en helt anden måde. Hun har simpelthen den dejligste latter (og samme dårlige humor som hendes forældre) som spreder mange smil omkring hende. Hun er en lille charmerende humør-bombe der er ude på ballade i alle hendes vågne timer. Hun besidder nogle virkelig hurtige kravle-skills der ofte får mor her op af sofaen i en fart. Udover at kravle fra den ene ende af lejligheden til den anden på rekord-tid, rejser hun sig op af alting og går flere skridt rundt om sofa-bordet for at få fingrene i mobil-telefonen eller andre spændende sager der skulle ligge i nærheden. Hun er enormt glad for sin sut, og har allerede seks tænder (og syv eller otte) hvis man tæller de næste der er på vej med. Rengøringen er en by i Rusland, og sommetider får jeg (og mit ordens-instinkt) mere eller mindre stress over at gulvet (inklusiv møblerne) er smurt ind i alt godt fra dagens-menu indenfor de nærmeste 2 meter rundt om trip-trap-stolen. Selv på de bad-fire-dage kommer hun sommetider under bruseren da det simpelthen er lettere. Hun fylder vores hverdag med kærlighed, skøre (og larmende) legesager og en masse arbejde i form af vasketøj og rengøring. Og ved i hvad? Jeg elsker alt sammen. Jeg er verdens stolteste mor, og jeg er så taknemmelig for at være mor til så dejlig (og glad) en pige som Nora. I dag vil jeg kysse min lille pige ekstra meget, og samtidig nyde de sidste uger (eller nærmere dage) hvor vi ingen planer har.  I ønskes den skønneste dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer