Tolv uger som Noras mor

Da vores dejlige lille pige fyldte elleve uger

Hello there.
For præcis tolv uger siden vågnede jeg om morgenen med en anderledes fornemmelse i kroppen. Min bedre halvdel havde været til et stort arrangement fra fredag til søndag, og allerede i weekenden følte jeg, at fødslen nærmede sig med hastige skridt. Om søndagen lå jeg på mine forældres sofa hele dagen, og skrev til den kommende far, at jeg kunne mærke at vi snart blev forældre. Vi havde den dejligste aften om søndagen hvor vi hyggede os med god (og let) aftensmad, så film på computeren og hvad vi ikke vidste var, at dette blev vores sidste aften alene inden vi blev forældre. Det er næsten ikke til at forstå, at det allerede er tolv uger siden, at vi mødte vores lille datter for første gang. Selvom det føles som om, at vi altid har haft hende i vores liv er tiden alligevel fløjet afsted. Jeg kan simpelthen ikke understrege nok gange, hvor fantastisk det er, at skabe et liv sammen med den man elsker. Det har været de hårdeste, dejligste og mest livsbekræftende uger i vores liv, og jeg kan til tider stadig blive utrolig rørt over min nye titel. Vi var på besøg hos vores sundhedsplejerske for få uger siden, og hun bekræftede at amningen går over al forventning. Vi havde egentlig ikke regnet med, at jeg ville kunne amme (og slet ikke på fuldtid) da jeg både blev opereret og fik en blodtranfusion en halv time efter selve fødslen. Det har været hårdt på mange måder, at være den eneste næringskilde til vores lille pige, og jeg har sommetider været ved at kaste håndklædet i ringen, selvom vi i starten kæmpede for at få amningen til at fungere. Vi oplevede at Nora pludselig havde brug for mere mad (hvilket er helt naturligt) og her havde jeg utrolig svært ved at mætte hende med mindre jeg sad med mælkebaren fremme i alle døgnets timer. Her forsøgte jeg at malke ud og give hende en flaske (for at se hvor meget hun fik) og det gik egentlig nogenlunde. Dagen efter havde vi købt modermælkserstatning, og det nægtede hun simpelthen at spise. Jeg forsøgte igen at malke ud, og det var heller ingen succes. Vi har derfor fortsat amningen, og det er nu lykkes mig, at mætte hende uden at det er nødvendigt at sidde med mælkekanonerne fremme hele dagen. Hun vokser simpelthen så fint, og ligger lige på gennemsnittet (hvilket i dette tilfælde er virkelig godt) vægtmæssigt. Hun er simpelthen blevet så nysgerrig, bevidst og dygtig. Der er sket utrolig meget de seneste uger, og det er efterhånden svært at følge med som forældre. Hun har det skønneste (og utrolig charmerende) tandløse smil der naturligvis ikke er til at stå for. Jeg synes egentlig at min mor-titel har været naturlig for mig lige fra starten, men jeg kan til gengæld mærke, at jeg hviler meget mere i mig selv nu. Jeg stoler på mine egne valg, og ved samtidig at jeg kender mit barn bedre end alle andre. Vi har virkelig vundet i lotteriet når det handler om vores nattesøvn. Vores lille pige har et ligeså stort sove-hjerte som sin mor hvilket betyder, at hun sover igennem om natten. Vi oplever sommetider, at hun har en enkel opvågning (hvor mælkebaren er nødvendig) men det er også helt i orden. Det hører til sjældenhederne at hun holder fest om natten, og når det endelig sker er renderne under mine øjne ikke til at dække. Jeg bruger utrolig meget tid i min lyserøde søndags-uniform (læs: min insta-venlige pyjamas) når vi er hjemme, men jeg er efterhånden blevet bedre til, at komme ud og socialisere mig med andre nybagte mødre. Det er virkelig skønt, at tilbringe tid med nogle der er ligeså nye i denne baby-verden som en selv. Jeg befinder mig i en lyserød baby-bobbel og jeg erkender gerne, at det kan være svært at snakke om andet end baby sommetider. Det fylder hele min hverdag, og jeg er simpelthen så lykkelig (og møg hamrende stolt) over at være Noras mor. I ønskes en rigtig dejlig dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer