Tre måneders vaccination

Hello there.
For lidt over en uge siden fyldte Nora tre måneder. Tiden flyver simpelthen afsted og selvom det lyder ganske kliché-agtigt forstår jeg pludselig hvad mine egne forældre mente når de sagde, at tiden flyver afsted når man får børn. De har simpelthen så ret, og det handler virkelig om at nyde tiden nu da den aldrig kommer igen. Det er præcis fire-og-tyve timer siden, at vores lille guldklump fik sin tre måneders vaccination hos lægen. Jeg har egentlig altid sagt, at jeg aldrig ville blive en af de der over-pylrede mødre når jeg selv fik børn. Jeg vil dog gerne erkende, at det er (og forbliver) en kæmpe løgn. Min tre måneder lange (læs: korte) mor-karriere har allerede budt på nogle temmelig hårde stunder, hvor jeg flere gange har ville ønske, at jeg kunne påtage mig den smerte (eller forskrækkelse) som Nora har været igennem. Det er virkelig-virkelig-virkelig hårdt, at se sit barn være ked af det. Det er næsten ikke til at bære, og jeg tror egentlig, at det er en helt naturlig følelse at have som forældre. Vi havde heldigvis en utrolig opmærksom sygeplejerske der havde fokus på os alle tre. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om nåle, og det undre mig egentlig sommetider, at jeg har fået lavet huller i mine ører af to omgange samt fået lavet en tatovering. Det viste sig, at vores lille lady-boss er meget sejere end sin mor og gudskelov for det. Hun holdte sin far i hånden og græd kun i omkring tyve sekunder. Efterfølgende var humøret ligeså højt som det plejer at være, og der gik fem timer før feberen nærmede sig. Heldigvis sov hun sig igennem det meste af den, og selvom hun var utrolig træt var humøret ligeså skønt som det plejer at være. Jeg slappede meget mere af efter en god (og lang) snak med sygeplejersken der gav sig god tid til at forklare (meget detaljeret - eller idiot-sikkert) hvordan Nora kunne få det efterfølgende. Vi har helt bevidst ikke nogle planer i kalenderen de kommende dage, da man aldrig ved hvordan ens baby reagerer efter vaccinationen. Vi brugte hele dagen i går på at fejre kærligheden og hygge sammen som familie. Vi havde en dejlig (og mega hyggelig) dag på trods af en feber-ramt baby. Min bedre halvdel forkælede mig med de smukkeste blomster i går, og jeg er simpelthen så taknemmelig for, at både Nora og jeg er så heldige at have ham som far(mand). Jeg håber i får en skøn dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer