Tumlastik

Et lille tilbageblik fra juleaften. Der er allerede sket så meget de sidste par måneder.

Hello there.
Jeg har efterhånden erfaret at der findes et hav af aktiviteter man kan begynde til med sin baby. Selvom jeg stadig er forholdsvis ny (det vil nogen i hvertfald mene) i denne baby-verden synes jeg, at jeg er forholdsvis godt med når det gælder den motoriske udvikling hos vores lille pige. Jeg har dog været meget-meget-meget forsigtig i forhold til aktivering (læs: træning) hvilket skyldes min hårde start efter fødslen. Min bedre halvdel har til gengæld været utrolig god til aktiverings-delen. Vores lille pige er mere og mere vågen i dagstimerne og har derfor naturligvis også brug for endnu mere aktivering i løbet af dagen. Min veninde præsenterede tumlastik for mig fornylig, og efter at have læst en beskrivelse af forløbet meldte jeg os til. Vi var afsted for første gang i går, og det viste sig at være en kæmpe succes for os begge. Vi går hos Tumleakademiet i Odense, og det kan varmt anbefales. Jeg var så heldig at komme med på et hold sammen med min søde veninde, hvilket betyder at Nora er den yngste på holdet. Hun klarede alligevel alle øvelserne så flot, og jeg gik derfra med en sovende baby og en skøn oplevelse. Vi havde den sødeste underviser der forklarede øvelserne grundigt inden vi selv skulle afprøve dem. Hvis man ligesom jeg er en smule usikker er det virkelig dejligt (og ikke mindst trygt) at have en der kan hjælpe undervejs. Der var øvelser til de forskellige sanser samtidig med at nakkemusklerne bliver styrket. Vi hoppede blandt andet på bolde, hang med hovedet nedad og legede flyvemaskine. Alle øvelserne var fantastiske, og Nora grinede helt vildt undervejs. Man får nogle super gode værktøjer til aktivering derhjemme hvor man samtidig styrker alle sanserne. Hvis i har lyst til at vide mere omkring tumlastik kan i læse meget mere lige her. Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger, og så er det samtidig utrolig hyggeligt at møde andre der befinder sig ligeså meget i en baby-bobbel som en selv. Vi er alene hjemme i dag, og eftermiddagen skal bruges sammen med Noras mormor hvor vi skal pige-hygge. Det bliver en dejlig dag. I ønskes en skøn (gråvejrs)-dag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer