Tyve uger som Noras mor

​Det er efterhånden blevet en dagligdags beskæftigelse at tage billeder i spejlet, og som i kan se er Nora allerede rigtig dygtig til det. Haha! Billedet er taget i Bruxelles da vi var på vores første ferie i udlandet.

Hello there.
Det er næsten ikke til at forstå, at det allerede er tyve uger siden, at vi blev forældre til jordens dejligste pige. Det føles så kliché-agtigt at sige, at man nærmest ikke kan følge med tiden længere, men det er virkelig sandt. Vores lille (store) pige har været en del af vores hverdag i tyve uger, og det har været de absolut bedste (og hårdeste) uger i vores liv. Selvom hele ens hverdag (og liv) blev vendt fuldstændig på hovedet da hun meldte sin ankomst, har det været på den mest positive og livsbekræftende måde. Det er som om, at alting pludselig giver meget mere mening på alle måder. Der er virkelig sket meget de sidste fire uger. Hun udvikler sig simpelthen så hurtigt, og har virkelig knækket koden når det gælder at rulle og dreje sig i alverdens retninger. Hun ruller fra ryg til mave og fra mave til ryg indtil hun når den ønskede destination i stuen. Vores legeland føles pludselig for småt, da hun med sikkerhed får øje på noget i den modsatte ende af stuen der naturligvis er meget sjovere end de sædvanlige legesager. Hun har simpelthen charme, selvtillid og lækkert hår og har pludselig fået meget-meget-meget mere personlighed (samt sine egne holdninger) hvilket er så hyggeligt. Vi har været utrolig heldige i forhold til vores søvn. Vi har dog haft nogle perioder med virkelig mange opvågninger hvilket har passet med hendes behov for mere mad. Vi har forsøgt et par gange med grød, og selvom hun egentlig synes det er ganske sjovt spiser hun nærmest ingenting. Vi valgte derfor temmelig hurtigt, at sætte grøden på stand-by da vi pludselig ikke følte at hun var ligeså klar som vi havde forventet. Jeg kan derfor snart prale med, at jeg har fuldammet vores lille pige i fem måneder. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle fungere som den eneste næringskilde i så mange måneder. Jeg synes dog, at det fungerer rigtig fint for mig selvom jeg har haft utrolig mange kriser undervejs, da det simpelthen er møg-hamrende hårdt at være den eneste næringskilde til ens (meget sultne) baby. Det er til gengæld utrolig livsbekræftende, og på nuværende tidspunkt er jeg glad for at jeg fortsatte amningen, selvom jeg flere gange har været ved at kaste håndklædet i ringen. Jeg har sommetider dage hvor jeg virkelig dyrker barsels-looket i form af en fedtet knold (der ikke har set en hårdbørste i dagevis) samt mørke render under øjnene, og det skal der også være plads til. Det er simpelthen så fantastisk, at være en lille familie på tre og jeg er stadig fuldstændig overvældet (og taknemmelig) over at have en lille datter sammen med min bedre halvdel. Det er det største i livet, og jeg befinder mig stadig i en baby-bobbel sommetider. I ønskes en rigtig dejlig solskinsdag. Kram fra S.

Synes godt om

Kommentarer