Ugen der gik #13

Hello there.
Det er efterhånden fjorten dage siden at jeg sidst delte min uge med jer. Jeg har egentlig lavet nogle utrolig hyggelige ting i form af shopping-tur med min mor og datter, lange gå-ture med barnevognen sammen med min bedre halvdel (inkl. en lækker brunch-date), fungeret som gæst (og makeup-artist) til en konfirmation og solgt ud af mine lille (læs: alt-alt-alt for store garderobe på loppemarked. Jeg har saftsuseme haft travlt med en masse dejlige begivenheder, og det skyldes naturligvis stilheden herinde. Min forrige uge har været ganske hyggelig (og praktisk) og den vil jeg naturligvis dele med jer nedenfor.

Mandag.
I mandags startede vi morgenen med (hold nu fast) den obligatoriske morgen-træning. Vi har egentlig ikke holdt pause med træningen men vi har været en smule mindre afsted end vi plejer. Nu er vil heldigvis tilbage i den gode rytme, og det er simpelthen så dejligt. Det giver den dejligste energi til resten af dagen. Resten af dagen blev brugt på lidt praktiske ting hjemme, og naturligvis en dejlig (og lang) gå-tur med barnevognen.

Tirsdag.
I tirsdags startede vi morgenen med en lang gå-tur med barnevognen efterfulgt af morgenmad sammen derhjemme. Jeg havde en virkelig afslappende dag med nattøj, morgen-hår og legetøj i hele lejligheden. Vores lille pige kravler ikke endnu, men har fundet en fin måde at komme rundt på alligevel.

Onsdag.
I onsdags startede vi morgenen med træning og efterfølgende mødtes jeg med en af mine bedste veninder om formiddagen. Vi spiste lækker morgenmad på Café Unika i Odense. Den smukkeste café i byen. Vi snakkede løs mens baby-daddy gik en tur med barnevognen i det fine solskins-vejr. Det var virkelig skønt med lidt veninde-tid. Resten af dagen stod på en del praktiske gøremål i form af vasketøj, indkøb af dagligvarer og den slags.

Torsdag.
I torsdag valgte vi at gå en tur i Rosengårdcenteret for at købe mors-dags-gave til min skønne mor. Vi spiste frokost sammen da vi kom hjem inden min bedre halvdel skulle arbejde videre. Jeg brugte dagen på at lave lidt materiale til mine sociale medier samt at få styr på pakke-listen til vores forårs-ferie til Mallorca. Om aftenen besøgte vi Noras farfar til en sodavand. Det var som altid hyggeligt.

Fredag.
I fredags startede vi morgenen med en dejlig gå-tur sammen med barnevognen. Vi købte morgenmad hos bageren og spiste det nede ved Odense Å. Det var simpelthen så hyggeligt og skønt med en stille morgen sammen med min lille familie. Resten af dagen var møg hamrende hård. Vores lille pige er ved at få sin første tand, og hun var derfor alt andet end tilfreds med tilværelsen. Det er saftsuseme hårdt at have en skrigende baby i armene hele dagen lang. Det gør simpelthen så ondt i hjertet når ens lille baby har ondt. Min bedre halvdel var heldigvis hjemme det meste af dagen, hvilket gjorde situationen meget bedre for os alle tre.

Lørdag.
I lørdags var vores lille pige og jeg alene hjemme da min bedre halvdel skulle til et stort (og virkelig spændende) arrangement i forbindelse med hans arbejde. Mens han shinede foran en masse mennesker valgte Nora og jeg at gå en tur ud til mine forældre i det fine solskins-vejr. Vi havde den dejligste dag med solskin, familie-hygge og lækker mad. Om aftenen blev vi hentet af min bedre halvdel. Så dejlig en dag.

Søndag.
I søndags vågnede jeg op til min første mors dag nogensinde. Det var virkelig rørende at blive fejret. Vores lille pige lå med det dejligste tandløse (så længe det varer) smil og en kæmpe gave. Jeg blev forkælet med den fineste toilettaske som jeg virkelig har ønsket mig. Det er den vildeste følelse at være nogens mor. Resten af dagen stod på familie-besøg. Vi besøgte min bedre halvdels mor til frokost og min egen mor til eftermiddag/aftensmad. Det var simpelthen så hyggeligt, og dejligt at fejre så skøn en dag sammen som familie.

Synes godt om

Kommentarer